I JP har Lone Nørgaard et indlæg om, hvorfor kvinder ikke forlader deres mænd, når han bliver voldelig.

Jeg har tit spurgt mig selv meget højt, hvorfor går hun dog ikke. Jeg har set min tidligere nabo blive udsat for vold af sin mand flere gange. Og det var først da døtrene blev store at de hev hende med op til de sociale kontakter, som hjalp dem alle. Hun blev og fandt sig i hans voldelige udbrud. Og undskyldte ham mere og mere. Ind imellem fortalte hun mig, at hun skulle jo også tænke sig lidt om inden hun stillede krav. Og samtidig hver gang volden havde været inde over hjemmet kunne jeg se, at nu gik de ud og købte nye ting til hjemmet sammen. Og hun var mere sammen med ham i de perioder.

Lone Nørgaard taler om analysen af magt eller afmagt. Som eksempel bruger hun antropologen Bo W.Sørensen analyse af volden. Mænd slår for at få magt og kontrol, for at opnå noget, for at få konen/kæresten til at lystre. Grundliggende om at disciplinere “ulydige”kvinder. Ikke fordi de stakkels mænd ikke kan styre deres følelsesliv.

Det ligger tit i luften, at kvinder selv er lidt ude om volden. I medierne er der sådan en halv sætning ind imellem som fortæller hvad kvinden ikke gør.

Ang. min nabo undrede jeg mig tit over hvorfor hun ikke gik. Især da det ikke var et problem økonomisk. Først efter mange samtaler med døtrene og meget senere manden har jeg forstået hvor fastlåst hun blev, og hvor meget manden voksede med sin magt. Manden fortalte mig at det var jo en teeagertøs han havde været gift med, og hun skulle jo styres lidt, og det havde hans mor også sagt til ham i sin tid.

Min tanke går tit til de børn som lever mellem forældre hvor der er vold. Hvordan de børn kommer videre, og er der nogen af dem som tager volden med sig ind i forhold som voksen. Hvor skadet bliver de og hvor meget har de af kærlighed og omsorg at give af.

Der var en udsendelse fra en højskole, hvor flere unge indvandrereom var samlet. Integrationsministeriet stod for dette arrangement. En ung kvinde fra Irak blev spurgt om hvad og hvordan hun fandt sig tilpas her i landet.

Hun sagde, at hun mente vi var meget dobbelt moralske, når vi var imod flerkoneri, men kunne have flere kærester og måske også ind imellem gå fra mand eller kone eller være utro.

Jeg sad og ventede på om der var nogle af de andre tilstedeværende, som kunne se forskellen for kvinden.

For flerkoneri går jeg ikke ind for, og jeg kunne godt nok ikke slå op i grundloven, men jeg mener ikke at det er lovligt. Og samtidig mener jeg at det er undertrykkende for kvinderne, men hun mente det modsatte.

Der var ikke nogle af de andre indvandrere som ville udtale sig om dette emne.

Ifølge TV har der været afstemning om brug af Burka i Frankrig, og hvis det når hele vejen rundt bliver der indført forbud og bøder til kvinden - eller mere korrekt mener jeg, hvis det er et krav fra manden, at hun skal være tildækket, så er det ham der skal have bøden.

Jeg kan nu ikke se, hvordan politiet skal finde ud af dette, for hvis kvinden ikke må gå rundt uden burka, er hun vil heller ikke klar til at oplyse, hvem der kræver hun har denne dragt på.

Der blev samtidig oplyst at flere steder i EU er der også krav om påklædning i det offentlige rum. Og det er jo først og fremmest for at kvinden ikke skal acceptere kvindeundertrykkelse. Men jeg tror at det varer mange år før kvinderne bliver klar til at smide “uniformen” fordi hvis ikke deres mænd har fremsat krav, ja, så er det måske naboer, gammel mor eller gammel svigermor, som er ude med riven. Så jeg mener at det er meget vigtigt at vi støtter kvinderne i frihed og ikke i undertrykkelse.