Det er 100 års dagen for Kvindernes Internationale Kampdag. Og det skal selvfølgelig fejres og markeres.

Selv er jeg netop kommet hjem fra endnu en tur til Indien. Et land - hvor ikke mindst drab og abort af pigebabyer fortsat finder sted. En aktuel artikel i The Economist anslår, at det drejer sig om cirka 100 millioner pigebabyer - som er blevet dræbt eller aborteret - og tallet er stigende. Det finder især sted i Indien og Kina. Og i Indien - er det da også tankevækkende, hvor mange drenge der er - på gader, stræder  - OVERALT. Synet på piger og kvinder afspejler sig også på den vis, at mændene på deres motorcykler selvfølgelig har hjelm på - mens kvinderne bag på sidder iført sarier og UDEN hjelm! Jeg var dybt rystet første gang jeg så det for nu to år siden - og jeg er fortsat lige chokeret herover.

For nylig blev jeg interviewet til Politiken - vedrørende ikke mindst min og Kvinder for Friheds kamp OGSÅ for muslimske kvinder. Artiklen har fortsat ikke været bragt - jeg formoder, at den lige skal omkring en muslimsk advokat i Englands kontor - for at sikre sig, at den ikke skal følges op med en undskyldning (tror Thøger Seidenfaden er for syg til at rejse så meget frem og tilbage hele tiden). Men i nævnte artikel forklarer jeg - igen, igen - hvorfor jeg mener, at søstersolidariteten er så vigtig - UANSET hvilken religion folk hidkalder sig i glæder og sorger. Men også at vi må erkende, at fx muslimske piger jo netop IKKE er opdraget i søstersolidaritetens ånd - tværtom er de jo opdraget til at indordne sig det patriarkalske samfund - og være manden underdanig. Søstersolidaritet eksisterer ikke som begreb - for det vil jo i givet fald udfordre hele det grundlag, som den grove kvindeundertrykkelse hviler på.

Men religion og kultur bør være sagen uvedkommende. Det er det også i dag - d. 8. marts. Men kvinders vilkår - er til gengæld vanvittig vigtigt, at vi samles omkring - og at vi kvinder støtter hinanden - og ikke mindst taler de udsatte kvinders sag. Bliver revnen i deres tørklædefængsling. Er med til at kriminalisere - og retsforfølge - kønslemlæstelse. Uanset om den foregår her i landet - eller forældrene rejser til fx Somalien, Sudan eller andet land for at få det udført. At vi er med til at sætte ord på de grove krænkelser -s om alt alt for mange kvinder og piger fortsat udsættes for - og en del af tilfældene mens vi andre stiltiende siger på eller vender ansigtet væk.

Så lad os række ud - og gribe fat i hinandens hænder - og om hinandens hjerter. Lad os udgøre hinandens sikkerhedsnet - og lad os erindre hinanden om de helt basale rettigheder - som både kvinder og mænd har ret til. Uanset hudfarve, religion, politik og kultur.

Så længe 100 millioner pigebabyer slås ihjel alene fordi de er piger, så længe mere end 5000 kvinder udsættes for kvindelikvideringer, så længe millioner af kvinder udsættes for kønslemlæstelse, så længe kvinder ydmyges voldeligt og seksuelt og med et religiøst mandligt (selvfølgelig ) overhoved som ´garant´ herfor - er der meget, meget mere at kæmpe for end alene ligeløn og længere barselsorlov til fædrene. Bevares det er vigtigt - men hjertet skal dog i det mindste slå for at vi kan tale om et godt liv!

http://jp.dk/udland/article2003082.ece

Lad os starte med det famøse ´mødremøde´ på Holbergskolen i København. Skolelederen Søren Ellesøe gav begrundelsen, at MÆNDENE ikke tillod kvinderne at deltage til forældremøderne. Og det var Villy Søvndal - og mange andre - med god ret forarget over. Så blev en del i SF´s bagland sure - og som med så meget andet har en del af venstrefløjen desværre gennem de senere år udvist uhyggeligt stærke reaktionære kræfter, når det handler om muslimske kvinders vilkår - kvinderne kan åbenbart groft sagt passe sig selv, og at de ikke må komme til møder med mænd er der tilsyneladende stor forståelse for! Så nu er Villy Søvndal af den opfattelse af mødremøder bestemt kan være en god idé - bare det ikke er på fædrenes ordre? Vi lader den stå der - for den lader sig ganske enkelt ikke forstå. Det eneste der glæder mig er - at jeg er sikker på, at Villy Søvndal selv reelt følte sig provokeret af mødremøderne - og det bør han retmæssigt være. Det viser da en lille åbning for os - som føler os knyttet til venstrefløjen - men som de senere år har siddet noget rådvilde tilbage. Og det er jo netop pointen - og også grunden til at en tværpolitisk forening som Kvinder for Frihed netop nu har sin særlige berettigelse. Hvor vi kan samles om en kamp for kvinders rettigheder - OGSÅ muslimske kvinders rettigheder - uanset vores politiske standpunkt. En modvægt til hvad der pågår i den politiske ´værdikamp´  - hvor muslimske kvinders rettigheder åbenlyst ofres - fordi man groft sagt skal mene alt det modsatte af hvad DF måtte risikere at mene!

Tilbage bliver det famøse ´mødremøde´. Det bekymrer mig meget, når vi tilsyneladende har skoler - som er blevet så forgiftet af ´mørkemænds´syn på kvinders og børns rettigheder - så skolerne direkte eller indirekte tager del i denne knægtelse og overgreb. Vi så Rådmandsgadeskolen - hvor man vendte det blinde øje til at en stor del af eleverne fortalte de blev slået - og nu hvor man tilgodeser mændenes ønsker - fremfor på klassisk vis at stille krav til, at forældrene bakker op om skolens aktiviteter og børnenes velfærd. Holbergskolen har glemt hvad det danske samfund bygger på - nemlig at ligeværd mellem kønnene - og har dermed forbrudt sig mod disse meget grundlæggende værdier, som skolen skal lære BØRNENE. Og med sådanne møder sender skolen et meget klart signal til piger og kvinder - nemlig at kvinder ER mænd underlegne, og at det er mændene der bestemmer. Men det er det så åbenbart i særlig grad på Holbergskolen - når en mandlig skoleleder tilgodeser fædrene. Atter en uhyggelig sag for piger og kvinder.