I løbet af 7 år vil der være ca 35.000 potentielle voldssager på grund af skilsmisser. På grund af manglende statistik, er det umuligt at finde nøjagtige tal, og denne estimerede beregning, tager heller ikke højde for vold blandt de 90% der ikke er karaktiseret med højt konfiktniveau, ligesom den heller ikke tager højde for om konfliktniveauet skyldes krav om eneforældremyndighed. Problemet er alligevel iøjnefaldende.

Oplysningerne er fra Danmarks Statistik og Ugeskrift for læger 2005, og mens den gamle F.A.L var gældende. Jeg har tilladt mig at runde tallene op til nærmeste hele tal for overblikkets skyld.

Drab på børn. Ugeskrift for læger

Børn af enlige lades i stikken

Hertil kommer diverse udenlandske undersøgelser, idet det kan formodes at forholdende ikke er meget forskellige fra de Danske betingelser.

Der er nemlig kun en ting der er farligere end en mor, med hensyn til børneproblematiken, og det er en far ;-/ Hvis ikke F.A.L virker og du for held til at få forældremyndigheden ophævet, er du nemlig statistisk i en helt anden faregruppe. I de heldigvis rimeligt få tilfælde at det går så galt, har man set flere eksempler på at moderen kommer slemt til skade, og i værste tilfælde at hun bliver myrdet.

På trods af din, næsten totale mangel vilje til at ville forstå den virkelighed der omgiver dig, er det dog stadig sjældent det kommer dertil, men F.A.L skal forebygge at udviklingen kommer ud af kontrol bedst muligt, fordi den er lavet specielt med henblik på forældre der er obsessive, og på grund af gammel lovpraksis, især mødre. Den skal også forsvare barnet i tilfælde af dyssocial adfærd fra mødre, hvilket den gamle lov heller ikke kunne løfte, der kun virkede når det gjaldt faderen.

Dertil kommer at den danske lov, kun er en del af en verdensomspænde ændring på disse områder, lavet af forskere fra hele verden, og med et meget bredere syn på området som helhed, som du giver udtryk for i din - ja Helene… lille, ja nærmest indskrænkede opfattelsessfære.

Som svar på dit spørgsmål, om hvorfor nogle fædre ikke kan respekte barnets moder, har jeg svaret på det i overstående bemærkning, men jeg kan tilføje at respekt er en flygtig størrelse, der skal fortjenes og bekræftes. Det er en af grundene til at virkeligheden ikke altid er som du forstår, nok mest fordi du ikke magter at forholde dig til den.

Ligestilling kan aldrig blive til, at barnets far kan komme og tvinge moderen væk - mod hendes vilje og det kan aldrig blive til, at faren ikke skal respektere kvindens store indsats i forhold til barnet.

En far kan heller ikke tvinge en mor til at abortere eller til at blive gravid og føde hans børn mod hendes vilje osv.
Du bliver nødt til at erkende, at det er kvinder der har fået den reproduktive evne i biologisk dåbsgave. Det betyder en masse gener, risici og hårdt arbejde for kvinden - og det skal belønnes af samfundet med en masse privilegier og rettigheder.
Ellers er verden da gået af lave.
Det er fint, du gerne vil være en aktiv far selv om du er skilt fra dit barns mor.
Men du skal stadig respektere det store arbejde HUN ikke du selv!! har gjort i forhold til barnet - du skal respektere det særlige bånd, hun har til barnet - hvilket jeg mener er et særligt bånd fordi hun har født og båret barnet osv.

Og ja selvfølgelig er der mødre, der kan have det svært efter en skilsmisse og også opføre sig mindre pænt. Men i det tilfælde jeg nævner, så kunne jeg godt ønske mig et bedre samarbejde mellem moren og faren, men jeg er ikke så meget i tvivl om, at det er kvnden, der altid har passet børnene mest - og derfor anfægter jeg overhovedet ikke, at de skal bo hos hende.
Det eneste jeg kunne tænke mig var, at de også begge besøgte deres far og holdt en kontakt med ham.
Men jeg synes, det er meget naturligt at børnene bor hos deres mor.

Selvfølgelig vil der være undtagelser.
Du kan finde masser af undtagelser hvor det er faren, der er mest hjemme hos børnene.
Men det ER undtagelser.
De fleste enlige mødre er kvinder - og mændene ser så børnene så ofte, det er muligt. Jeg tror stadig på, at dette mønster er grundlæggende ret så naturligt.

Hvad underligt er der i, at kvindens særlige forhold til det lille barn bliver ved med at afspejle sig i en særlig dedikation fra moderens side i hele barnets opvækst? Det er da ikke spor mærkeligt at når mor og barn er så intenst knyttet sammen fra starten af at det så bliver ved med at afspejle sig resten af livet.
Hvis det forholder sig sådan, så skal lovgivningen ikke ind og ødelægge det med tvang og vold.

Det er fint, du gerne vil være en aktiv far.
Men hvorfor kan du ikke være det samtidig med at du respekterer dit barns mor og at det er hende, der har gjort alt arbejdet med at skabe barnet mens du har kunnet fortsætte ufortrødent?
Hvorfor skal en far så bare kunne komme og kræve uden at have ydet nær det samme?
Det forekommer mig altså at være en stor krænkelse af både mor og barn - uanset at en far er vigtig.

Ja hvis kvinden ikke ønsker at være mor så kan far være den bedste erstatning.
Men han kan aldrig konkurrere med en mor, hvis hun gerne vil være der for barnet.
Barnet ved hvem der har født det og ved hvem der har mælken som det skal overleve på og som giver det sundhed.
Barnet ønsker IKKE ligestilling.
Det ønsker at mor og far hver især gør det, de er bedst til, for så får barnet det bedste fra begge forældre.
Jeg mener derfor at lovgivnigen bør respektere det særlige ved moderskabet - i stedet for at tvangsligestille mænd og kvinder - med barnet som taberen.
Det betyder ikke, at barnets far ikke er vigtig og ikke skal være aktiv.
Men han skal være indstillet på at hjælpe og støtte kvinden.
Ikke nedgøre hende for selv at komme til at tage hendes plads.
Uanset hvor politisk ukorrekt det er at sige det, så har en far ikke de samme kompetencer overfor det lille barn - vuggestuebarnet.
Det var noget jeg troede før jeg fik børn.
Jeg måtte revidere alt hvad jeg havde tænkt og troet på, for virkeligheden var at moderskab er noget helt særligt.
Jeg taler ikke om menneskelige egenskaber - jeg taler om, at det er naturligt at et barn ammes meget længe - i år - ikke i måneder. Jeg vil have at lovgivningen skal respektere kvindekønnet og kvindens særlige moderskab som er meget anderledes end faderskab.
Det er utroligt, at man kan sige, at det intet betyder, at det er kvinden der står for 99% af det reproduktive arbejde.
Det betyder naturligvis en hel del i forhold til barnet.
Og jeg ved ikke, hvad det er, du vil have, jeg skal vide i forhold til adoptivbørn?
Det jeg VED er, at adoptivbørn lever med et traume fordi, deres mor forlod dem.
Det er ikke noget, de bevidst kan huske - men det er noget, der påvirker dem hele deres liv!
Hvis du påstår, at man bare kan tage et barn fra dets mor ved fødslen og så placere det hos hvem som helst fremmede mennesker eller hos faren - og det så er ligegyldigt for barnet, så ignorerer du alle fakta.
Barnet VED hvem dets mor er, det ved, at det bliver fjernet fra hende - og den viden og det traume bærer det med sig hele livet.
Det kan lære at leve med det -men det vil altid være et psykisk sår.

Du har bare ingen respekt for kvinder og mødre og det er horribelt at læse dine postulater om, at adoptivbørn ikke tager spor skade af at blive fjernet fra deres mor.
Hvilken planet lever du på`?
Det er i hvert fald ikke jorden!

Det du mente var Ja men når jeg taler om kærlighed så taler jeg om sund kærlighed Ja, men det var ikke det du sagde !!!
Jeg ved godt hvad du mente, Helene, men du hører kun hvad du vil høre, og du oplever kun det du selv forstår. Jo… du får flettet en masse vrøvl ind i de ting du siger der trods alt er rigtige, men det bliver til halve sandheder, bygget kun ud fra dig selv, uden respekt for om andre kan have en anden oplevelse, en anden sandhed, lever med en anden forståelse.

Gudskelov er det ikke dig der bestemmer lovgivning, for så vil du diktatorisk påtvinge alle andre din forståelse, selvom det ikke er deres oplevelser og verden.

Kvinder kan ikke være fulde af løgn, og være dybt usympatiske, men manden skal bare behandle hende som om hun er en uskyldsren engel. Helene, det er heller ikke min verden, men jeg er ikke blind. Jeg har set de mest manipulerende psykopatiske kvinder og mænd rage hensynsløst til sig.

Og i et oplyst øjeblik har du selv oplevet din søns kammerats underlige mor, ødelægge et barn. Længere oppe er der et link til Karina, med sin psykopat af en mor, men så får du et tilbagefald til din egen lille verden, og væk er din forståelse igen.

Et eksempel fra dig selv:

selvfølgelig findes der også dårlige mødre. Og tilfælde hvor faren er den bedste forælder. Det jeg siger er bare, at man ikke bare sådan kan dele et barn midt over. Så risikerer man at barnet går i stykker. Jeg ved det ikke. Der er en psykolog Svend Åge Madsen som har forsøgt at ligestille manden med kvinden i forhold til de små børn. Og til en vis grad har han sikkert også en masse pointer om at en far kan være meget mere aktiv end der tidligere har være tradition for. Men uanset hvor meget jeg prøver - så er det svært for mig at se bort fra den forskel mellem mor og far, som der med nogen sandsynlighed?

Du har alle svar lige foran næsen på dig, men kan ikke se skoven for bar træer. Adoptivforældre ved det, og fædre hvor moderen ikke har gidet, eller er syge, ved det, ja selv hundeejere ved det, men kun momentvis dig, indtil du igen stirrer dig blind på dig selv og din egen verden. Jo Helene, selv hunde og deres ejerere elsker hinanden, nogle gange så meget, at når hunden dør så bliver ejeren sku’ syg.

Jeg tvivler ikke på at du er en go’ mor, slet ikke Helene, men du er så fokuseret på dig og dit, og egocentreret fornærmet overfølsom kvindefiksering. at du bliver obsessiv-kompulsiv, fokuserer rigidt på dig og din mangelfulde virkelighed, hvilket du så heller ikke gør hele tiden… Prøv nu at forstå at folk er forskellige, at de ikke nødvendigvis gider at leve li’som dig, at du skal lade være med at generalisere, at være glad for at du har din frihed, at du har pligt til overfor dig selv, dine børn og mand at være glad, at du ikke skal skabe dig fjender, blandt folk der kunne være dine venner, At du skal vågne op, for din families og din egen skyld.

Jeg læste om nogle kvinder: en mor og en datter, som var så gode til at amme, at de kunne malke flere liter mælk ud efter de havde mættet deres eget barn i overmål - og det solgte de så til for tidligt fødte børn.
De tjente en regulær formue på det - samtidig med, at de helt sikkert har reddet mange børns liv - helt konkret og uden tvivl. I en sådan situation er modermælk - også fra en anden mor - at ligestille med et lægemiddel.
Jeg savner, at der var mere respekt om det arbejde - og at det blev bedre lønnet - ikke bare for kvinder, der sælger ud af mælken til for tidligt fødte børn - som i den grad har brug for den for ikke at blive alvorligt syge - da de ikke tåler erstatning ret godt - men at enhver mor der slider i døgndrift for at stille sig til rådighed for sit barn fik en ordentlig løn for det - at der var respekt om det hårde slid og de kompetencer.

Den respekt for kvindekønnet burde du også demonstrere vilje til at udvise Hans!
Hvad vil du opnå ved at komme og kræve en hel masse - og forsøge at opnå det ved at nedgøre mig, dit barns mor og en masse andre kvinder?

Du får kun udstillet dig selv som en usympatisk type.
Og nej en ordentlig mand siger ikke - jeg vil bare være fri for mit barns mor og nu må hun så sejle sin egen sø - for vi er skilt.
en ordentlig mand siger- ja desværre så holdt vores forhold ikke til hverdagens udfordringer - men nu skal vi være venner og gode forældre sammen - det vil vi skulle være livslangt - så jeg stiller op for mit barns mor og er hendes ven - når hun har brug for hjælp og er i nød og når vi skal fejre vores barn sammen.

Du bliver bare mere og mere usympatisk i din argumentation og din krævementalitet.
Og du kommer IKKE til at fremstå som en mere egnet far når du fornedrer og nedgør dit barns mor eller andre mødre!!!
Tværtimod!

Det har faktisk været - og er - et stort problem for mig at det er sådan - for jeg går ind for ligestilling.
Og har det ikke specielt godt med ikke at dygtiggøre mig eller sætte karriere på standby.
Jeg har inddtil jeg fik børn altid haft travlt og villet en hel masse.

Men jeg har erkendt, at jeg ikke kan få en karriere hvis det skal betyde, at jeg skal fortryde en hel masse omkring mit moderskab.
Så må karriere tilpasse sig moderskabet - IKKE omvendt.

Jeg mener det jeg gør, fordi fordommene om at mænd og kvinder er ligestillede som mødre og fædre viste sig at være en stor, fed løgn - en myte skabt af en unuanceret pseudoligestilling.
Men mine børn viser mig gang på gang, at de har brug for mig -som mor mens de er små.
Og det VIL jeg IKKE overhøre.
Og jeg vil gerne bede dig om både at udvise respekt og ydmyghed overfor kvindekønnets særlige kompetencer.
Det er nemlig det, der meget mangler i dagens Danmark. Det er for dumt at påstå at mænd og kvinder nogensinde kan blive helt ligestillede omkring børn.
Hvad bliver det næste Hans - vil du så også til at være gravid og føde halvdelen af børnene?
Der er altså visse biologiske grundvilkår, vi må respektere.
Og derfra må vi så kæmpe for ligestilling.
Mænd skal også have deres plads i børnenes liv.Men ikke ved -som du fornedrer dig til - at nedgøre mødrene - og sygeliggøre mødrenes flotte og krævende indsats, som fædrene ikke kan erstatte.

Forkælelse har ikke noget med kærlighed, tid og nærvær at gøre.
Forkælelse opstår ofte, når forælderen forsøger at kompensere for det forælderen ikke får givet til barnet - som det reelt har behov for - f.eks. køber ting til barnet i stedet for at være sammen med det.

Det er jo slet ikke det, jeg taler om.
Men du VIL bare misforstå mig.

Hans jeg siger ikke, at mænd ikke kan finde ud af at være sammen med børn.
jeg siger, at børn i meget lang tid har MERE brug for deres mor end deres far.
Jeg ved det fra min hverdag, hvor jeg ofte gerne vil dele mere ligeligt med børnenes far, men min lille datter ER bare IKKE enig i denne moderne ligestillingstankegang.
HUn VED udmærket hvem der er hendes mor, som har født hende og som har den gode mælk.

Der er forskel på at undertrykke det andet køn uden påviselig grund og så på at tage små børns behov i forsvar og sige jamen det kan godt være, der er nogle fædre der vil have millimeterdemokratisk deling af børnene - men det er ofte ikke barnets tarv.

Hvis du skal manipulere med mine udsagn derhen at jeg undertrykker fædrene så kan du få det tilbage i hovedet - for så kan jeg ligesåvel sige, at du undertrykker børnenes ret til at have særlige behov, som kun deres mor kan tilfredsstille.
Jeg taler her om årelang erfaring - ikke om fordomme. Mine fordomme var nemlig at fædre og mødre skulle deles om alt.
Det har vores børn bare aldrig været enig i!
Når loven efter din mening har forfordelt moderen - så har det en grund - at det er noget særligt at være mor.
og det skal selv en moderne mand stadig respektere.
Nå men nu vil jeg amme min lille datter, som min mand FORGÆVES har forsøgt at trøste mens jeg skriver her - når jeg om lidt går ind og tager hende og ammer hende holder hun ØJEBLIKKELIGT op med at græde og om 5 -10 min sover hun.
Min mand er en superkærlig, aktiv og empatisk far - men det ville tage ham meget lang tid at få hende til at holde op med at græde - det ville være noget med at gå med hende til hun har grædt sig halvvejs i søvn.
Jeg kan noget han ikke kan.
Det er mig hun græder efter - så må stoppe nu!