2. Juni 2010 satte jeg fokus på forældreansvarsloven efter udsendelsen “Kontant”, som satte fokus på mislykkede “børnedelinger”. En lov som tydeligvis mere end noget andet , har fokus på forældrenes behov end barnets tarv. Forældrene skal samarbejde koste hvad det vil.
Det lykkedes heldigvis i de fleste tilfælde, og jeg billiger et hvert samarbejde men i enkelte tilfælde er denne opgave fuldstændig umulig, især hvis faderen (eller moderen) har været voldelig, truende eller fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde. På trods af dette, ender disse sager ofte ud i at forældrene skal samarbejde og børnene deles. Børnene tvinges til samvær på trods af angst og gråd. Kvinder stavnsbindes til voldelige eksmænd.
Præst Sidsel Lyster er en af de kvinder, som vil gå langt for at forhindre samvær med faderen, fordi faderen i hendes øjne er psykisk ustabil og datteren (som det hele jo skal handle om), reagerer med gråd, når hun skal møde faderen. Sidsel Lyster er nu fængslet på 16. døgn for at nægte udleveringen.
For mig er dette tydeligvis en handling i afmagt, for at tvinge myndigheder og implementerede til at se hendes sag og forældreansvarsloven efter i sømmene.
En lov som givetvis, er tænkt som en god ting, men som har givet bagslag i for meget hensynstagen til forældrene.
http://www.bt.dk/krimi/praest-i-faengsel-sit-barn
7 Kommentarer
Super skrevet Anne-Dorte!
Min datter Amalie Felding har oprettet en facebook profil til støtte for Sidsel Lyster og denne sag - vær med til at opnå vores mål med 1000 medlemmer - så vi kan få endnu mere fokus på forældreansvarsloven og de stakkels børn, incl Sidsels datter Signe, som dette her går ud over.
Mange hilsner fra
en lykkelig gift Anne Felding, der alligevel føler det her gå ud over egen krop via en god veninde, der nu sidder i fængsel.
kæmp kæmp kæmp…
sidder i samme situation, og vil bare ikke acceptere at det skal være således.. der skal handles og det skal være nu..
super godt skrevet, men tror bare der skal rigtig meget til.. Lars Barfoed har jo sagt i en udsendelse at “vi går altså ikke ind og ændrer loven pga et par enkelte tilfælde” de har aldrig haft det her tæt på sig eller oplevet hvordan tingene foregår.. hvordan kan de vedtage hvad der er bedst for barnet..
Hvordan ved de hvad der er barnets tarv??
kæmp siger jeg bare..
ender nok samme sted som sidsel, og jeg gør det med oprejst pande..
Hilsen en mor der kæmper for sin datter…
Kære Kvinder for frihed,
Jeg frygter bare at det her dør inden længe og Barfod får ret igen. Der må være noget der kan gøres for der ses efter i den lov der er gældende med øjeblikkelig virkning og til støtte for den mor der nu sidder i fængsel. Men hvad?
Andre steder i verden går man virkelig langt for at få frigivet de folk der er i fængsel, her fængsler man dem for at være mor.
Jeg har aldrig troet det var muligt og det er en skændsel for Danmark - igen.
Jeg har da respekt for jeres kommentarer og støtte til Sidsel, men kunne godt tænke mig at vide om der overhovedet er nogen af jer som har mødt hendes barns far?
Børn er jo nemme at manipulere med, og hvis hendes mor opfører sig uligevægtigt hver gang hun skal være sammen med sin far, er det klart at den lille pige reagerer.
“eaktionen må komme nu, hvor lovens katastrofale virkninger mærkes på de børn og deres fortvivlede bopælsforældre, som efter skilsmisser eller blot meget korte bekendtskaber kan idømmes en tvungen deleordning, selv i tilfælde hvor den anden part har vist sig helt uegnet til at varetage forældreopgaven. Denne uholdbare situation gælder naturligvis ikke de mere end 70 % af brudte forhold, hvor parterne finder ud af det uden indgriben, men det gælder især de alvorligste 10 %, som udgøres af voldsmænd, alkoholikere, pædofile og folk med psykopatisk adfærd, der terroriserer modparten og kræver bopælsforældremyndighed, ikke af interesse for barnet men af såret forfængelighed.
Det værste er, at det kan få svære konsekvenser, hvis offeret bliver psykisk nedbrudt af truslerne og søger psykologhjælp, som senere kan svække vedkommendes sag. En fortvivlet bopælsforælder, der ikke vil aflevere sit to års barn til en bindegal person, udøver ifølge loven samværschikane og kan miste bopælsforælderretten og få frataget forældremyndigheden. En trussel, der kan lukke munden på offeret. Som der står i fagbøgerne kan psykopater charmere, forføre, lyve, uden at det opdages, at de er ?slyngler, terrorister og dukkeførere?. De udgør 2-3 % af den danske befolkning. Procenten er givet højere i blandt de involverede parter i disse stridigheder. Det burde loven tage højde for, men det gør den ikke. Det har man derimod fået øjnene op for i andre lande. Hvad kan det skyldes? Kedelige dødsfald blandt børn, der har været i modpartens varetægt.
Forældreansvarsloven ser sig blind på en paragraf i FNs Børnekonvention, som omtaler barnets ret til to forældre og slutter, at det er til barnets bedste. Virkeligheden og forskning viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet, og slet ikke i de mange skræmmeeksempler. Forældreansvarsloven fremstår som en ligestillingslov og ikke en børnebeskyttelseslov. Statsforvaltningen opererer med krav om dialog mellem parterne og taler om samværschikane, hvis barnet ikke udleveres til modparten, trods de beskrevne forhold, og det er derved umuligt at beskytte barnet mod overlast. En politianmeldelse for overgreb bliver afvist, hvis barnet er under skolealderen. Det egner sig ikke som vidne, selvom det har talens brug. En cirkelslutning omkring et prekært emne, som ingen kan lide at røre ved. Men hvor er den fjerde statsmagt Pressen?
Ole Timmer, Munkeruphave 23, 3120 Dronningmølle.”
citat slut.
Jeg citerer dette debatindlæg fra en debat om forældresansvarsloven, for jeg er ret enig med debattøren, som i øvrigt er en mand.
Det er fuldstændig katastrofalt, hvis som debattøren anfører - det er således, at denne lov a priori antager alle mænd som tilfældigvis har fået lov at være sæddonor for at være egnede forældre.
Det er ikke ligestillingskamp i så tilfælde men en ny og sofistikeret form for mandschauvinisme og kvindeundertrykkelse, som giver manden rettigheder til et barn, som han evt. ikke har megen anden andel i end, at han har haft et samleje med moderen.
Jeg siger ikke, at der ikke findes fædre der engagerer sig meget i at skulle være fædre, men at ligestille mødre og fædre på den måde er en hån mod moderskabet.
Det er barnets mor, der i sagens natur har gennemgået alt arbejdet og belastningerne i forbindelse med barnets tilblivelse - som har valgt barnet til og som risikerer at stå alene hvis sæddonoren pludselig ikke synes, det hårde arbejde som far er lige så sjovt som den seksuelle tilfredsstillelse som var udgangspunktet for barnets skabelse fra mandens side.
Det virker fuldstændig uretfærdigt at en mand bare kan komme og tage barnet efter at kvinden har gjort hele arbejdet og har skullet vælge barnet til - uden at have nogen sikkerhed for at faderen ville være der.
Vi mangler en lov, der kan pålægge fædre forligtelser overfor barn og mor - forpligtelser til at behandle barn og mor med kærlighed og respekt og aldrig svigte sit ansvar.
Loven sikrer overhovedet ikke dette men sikrer derimod at enhver psykopatisk mand kan chikanere sit kvindelige offer - og dette livslangt såfremt han får gjort hende gravid…
Loven sikrer mænd en hel masse rettigheder uden overhovedet at overveje om det nu er barnets tarv og uden at sikre, at mænd vil gøre sig fortjent til disse fine rettigheder.
Statistikken siger såvidt jeg kan læse, at der er flere psykopatiske mænd end kvinder, at mænd langt oftere udsætter kvinder og børn for vold, seksuelle overgreb og evt. mord end det modsatte er tilfældet.
At man nu med denne lov vil male et skønmaleri af mænd og deres adfærd som fædre og ægtemænd er ligestilling når den er værst.
Ja i de tilfælde hvor mændene opfører sig kærligt og respektfuldt vil forældrene som regel også når de værste følelser har lagt sig kunne finde ud af noget omkring at hjælpe hinanden med børnene efter en skilsmisse.
Men det er vel lige netop de tilfælde hvor f.eks. faren har opført sig som en dum skid - også overfor barnet - at man ikke kan forlange at moderen skal lade sig knægte af så naiv lovgivning.
Og så vil jeg tillade mig at være gammeldags men jeg tror nok der er en del psykologer og psykiatere der kan erklære sig enige i, at mor og far bare ikke er lige gode, når et barn er helt lille.
Barnet har et særligt bånd til sin mor - og har særligt brug for sin mor, når det er helt lille.
Det er min personlige erfaring - og en svær kamel at sluge da jeg jo som så mange andre er opdraget til millimeterdemokratisk, unisexisitisk ligestillingsdiktatur - men
det er også hvad psykologerne siger - og at loven nu vil sidestille mor og far nærmest 100% som jeg fik indtryk af (den at have nærlæst den)- uden at tage hensyn til klare biologiske og psykologiske forskelle i de to roller som mor og far - det er ekstremt kvindeundertrykkende.
Det er at undertrykke kvinder - nu bare under dække af ligestilling.
Det har altid været sådan at mænd har forsøgt sig med at bruge kvinder som fødemaskiner for mandens børn. Vi ser mange eksempler nu og tidligere på lovgivninger der betød at en kvinde ikke havde nogen ret til de børn hun fødte i et ægteskab uanset, at hun som mor gør det største stykke arbejde og qua sit moderskab og alt hvad det indebærer har et særligt forhold til det lille barn.
Intet nyt under solen må man konstatere.
Lars Barfoed har nu under dække af ligestilling blot fået kørt lovgivning og kvinders stilling tilbage til en særdeles kvindeundertrykkende lovgivning - som igen omhandler om at fratage kvinden noget, der naturligt er hendes - i hvert fald så længe barnet er helt lille er det noget vås at sige at mor og fars rolle er ens og at de skal være “ligestillede” via lovgivningen.
Hvis vi skal være så forbandet ligestillede så forlanger jeg kraftedeme at mændene tager halvdelen af graviditetstrætheden, halvdelen af stærkmærkerne og de udvidede mavemuskler, havldelen af fødselssmerterne, at mænd også får udspilet deres kønsorganer og får dem syet efter de er bristet og at mænd udsætter sig for samme risici og fysiske og mentale strabadser som kvinder gør når der skal skabet nyt liv osv….
Men siden det er kvinderne der skal igennem denne kæmpe og af og til heroiske stroppetur - så er det for meget, at en mand der måske ikke har gjort meget andet end at nyde en sædudløsning kan komme og få en masse rettigheder - som i høj grad håner kvindens instinkter og biologiske rolle som mor.
Ja ved det måske er gammeldags -men ja - kønsforskellene er gamle - ældgamle - og jeg mener vi må respektere dem - ellers bliver ligestilling bare et spørgsmål om at undertrykke kvinder - på en ny men grum måde.
Der er gode fædre - men jeg tror sådan set ikke, at de gode fædre, der har opført sig ordentligt overfor mor og barn - særlig ofte ender med at have så voldsomme problemer.
Jeg synes man skal tage det alvorligt når en mor i den grad kæmper for sit barn.
Det er netop det moderskabet og alle strabadserne gør ved kvinderne - men da en far kan være helt passiv - og stadig ofte er det - er det slet ikke sikkert, at han har udviklet den samme grad af omsorg for barnet. De to har ikke været en krop og et individ i mange måneder…
Jeg savner at man respekterer det særlige der er ved moderskabet.
Men i stedet ignorerer man det - groft!
Og kalder det ligestilling….
Det er godt med aktive fædre!
Ja - men det er ikke godt med en lovgivning, der giver fædre ret til at være dybt egoistiske, afstumpede og ligeglade - og optræde uden respekt for deres barns mor og det særlige bånd mellem mor og barn som næsten altid må opstå qua det særlige som mor og barn går igennem sammen - som ingen andre har mulighed for at opleve på samme vis.
Så er ligestilling bare et dækord for en ny mandetye som er en charlatan og en afstumpet egoist - so hvad nyt under solen er der så i det?
Efter et omfattende kommissionsarbejde vedtog en samlet folketing sidste år en ny forældreansvarslov. Den gør det lettere for faderen at få fælles forældremyndighed over skilsmissebørn.
Men allerede nu vil et flertal på Christiansborg rulle loven tilbage, så moderen igen for mere indflydelse på, hvor meget faderen må være sammen med deres børn.
“Far får forældremyndigheden, selv om han har sendt mor på krisecenter. Jeg har fortrudt min egen iver for at ligestille de to forældre,” lyder det således fra socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen. Både Dansk Folkeparti og De Konservative er på linje med den holdning, ligesom organisationer som Danske Familieadvokater, Børns Vilkår og Dansk Kvindesamfund bakker ivrigt op om en ændring af loven i kvindens favør.
citat slut information 2008.
Allerede for 2 år siden kunne mange se, at loven var ude i skoven.
Det forlyder også, at Norge og Sverige som har længere erfaring med en lign. lovgivning grundet dårlige erfaringer er ved at trække i land.
Der er ingen tvivl om, at for det store flertal af skilsmisseramte familier så er det bedst med god kontakt til både mor og far.
Men det er simpelthen for naivt at lukke øjnene for de mænd som krænker mødrene - og som mødrene derefter ikke tør overlade børnene til - også fordi de kan se at børnene reagerer negativt på samværet.
I citatet fra ovennævnte artikel påstås det længere nede, at der ingen forskel er på at være mor og far - at ny forskning viser at mænd er lige så gode til at udvise empati osv.
Ja men samtidig vil jeg stadig mene, at et flertal af psykologer og børnepsykiatere også vil sige, at der er et særligt forhold mellem mor og det lille barn, som det er vigtigt at respektere. At et helt lille barn finder en særlig tryghed hos sin mor - selv om det også nyder opmærksomhed fra sin far.
Hvis vi skal drive ligestillingen ud i ekstremer - som man gør her - så skulle vi sige, jamen vi laver et tvangskejsersnit på moderen når hun er et stykke henne i graviditeten - for det er for dårligt at hun skal have den oplevelse for sig selv - og så får far lov at få det for tidligt fødte barn på maven efter kængurumetoden resten af tiden.
Mor får lov at amme barnet de første måneder hvorefter amningen tvangsstoppes via medicin - og far får lov at komme på banen med en flaske med modermælkserstatning - for det er jo for dårligt at mor “sætter sig” på graviditet og amning og dermed opnår større tilknytning til barnet….
Der er jo ingen tvivl om, at det ville medføre skader og givet også unødvendig død for en del børn at gå så ekstremt til værks i ligestillingens hellige navn - og ignorere basal biologi og ældgamle kønsforskelle - som ikke er opstået for sjov - men for barnets bedste.
Men det er nøjagtig det vi som samfund er godt i gang med.
Og uanset hvor ekstreme ekspemplerne ovenfor måtte virke - så er vi altså godt i gang med at lade som om mor og far er helt ens - og skal kunne dele et barn i nøjagtig to lige stor halvdele uanset at det biologisk og psykologisk absolut ikke er spor godt for barnet.
Igen kunne jeg tænke mig at vi i stedet for ligestilling arbejdede med ligeværd.
Hvor ligestilling ofte betyder at mand og kvinde, mor og far med vold og magt skal være ens - om de så er det eller ej - så betyder ligeværd at mand og kvinde, mor og far gerne må være lige så vidt forskellige og komplementerende som de er fra naturens side - men at de er lige meget værd i samfundets øjne og skal have lige meget magt og lige gode økonomiske muligheder osv.
Desværre ser vi masser af grotesk tvangsligestilling men meget lidt sund ligeværd i kønskampen p.t.
Hvem siger datteren reagere med gråd ? Det gør præsten.
Det fremgår af retsbogen, at faderen har optagelser af de omtale episoder, og at det tegner et stik modsat billede af det påståede. Klogt af ham i den nuværende situation. Pas på med at tage ting for gode varer, når man ikke kender hele billedet.
Jeg er sikker på at faderen gerne frigiver optagelserne til de skeptiske, så alle kan høre hvad der reelt sker.