logo

Fødende kvinder i burka. Også i Danmark!

Fra den muslismke verden, bl.a. De forenede Emirater og Saudiarabien, kender jeg til groteske og sørgelige historier med kvinder, som skal undersøges UDENPÅ burkaen af den mandlige læge. Og som dermed også får en ringere behandling og diagnostik end mændene gør. Men vi skal ikke rette blikket længere end til den nærmeste fødegang, så opstår der i ny og næ meget triste forløb.
Fra en kollega i jylland har jeg for nylig hørt om en sag, hvor en ung kvinde fødte i burka. Hun var lille, bleg og skræmt og talte dårligt dansk. Hun dækkede hele tiden sit køn, og manden opholdte sig kun kortvarigt på fødestuen. Når han gjorde nægtede han selvfølgelig at se på kvindens blottede køn (man kan undre sig over, hvordan barnet blev undfanget). Under burkaen kunne skimtes tyndt og tjavset hår under det elastikbind, som holder håret på plads. Fødslen forløb dårligt, kvinden var skræmt og ulykkelig og barnet måtte til sidst forløses med kejsersnit. Undersøgelser viste, at kvinden havde svær D-vitaminmangel og amningen kom aldrig i gang. Fortsæt selv historien.
Er det værdigt i et land som vil ligeværdighed mellem kønnene? Er det værdigt, at vi har UNGE kvinder, som lever i dette burkafængsel – og udsættes for alvorlige sundhedsmæssige risici. Også når de føder? Og hvad er det for et liv, som det barn bliver opfostret i? Er det omsorgssvigt?

6 Kommentarer

  1. Dorte
    Skrevet d. 31. oktober 2007 at 20:17. Permalink

    Føj, hvor den historie skæmmer danske sygehuses ry.

    Jeg synes at manden svigter den fødende kvinde i burka, sygehuspersonalet svigter kvinden, sygehusledelsen svigter kvinden og det gør politikere også, for der er ingen der gør noget. Barnet svigtes også. Hvem gør noget? De Radikale tager selv tørklæde på i stedet for at hjælpe kvinder ud af tørklæde- eller burka tvang. Det så vi at Elsebeth Gerner Nielsen gjorde med et stort smil. Hun forlader nu politik og skal hygge sig på en designskole, men kvinder forlader ikke burkaer, tværtimod så ses der flere og flere i gadebilledet. I den storby hvor jeg bor er der mange efterhånden. Flere af dem vrikker af sted, for de fylder desværre alt for meget under burkaen.

    Selv under en fødsel skal en kvinde trækkes med burka tvang. Hvem vil man byde sådan en behandling? Ikke sine kæreste. Hvorfor så kvinder som den her omtalte? Hvorfor? Sygehuset bør forklare hvorfor de vil være med til at behandle fødende kvinder sådan. Sygehuse skal ikke være med til at sygeligholde mennesker. Kun svage sygehusledelser vil byde fødende kvinder sådan en behandling. Føj siger jeg bare!

    Jeg mener at sygehuset er med til at sygeligholde og undertrykke kvinden ved ikke at give hende ordentlige og forsvarlige forhold. De særlige “hensyn” der tages til kultur og religion på vores sygehuse er i flere forhold direkte kvindefjendske. Ingen mand ville finde sig i sådan en behandling. Men mænd tvinger kvinder til at finde sig i det. Sygehuse ser bare på.

    Endnu engang er der tale om kynisk “hensyn” til intolerance overfor kvinder - endda når hun skal føde. De mænd der tvinger kvinder til at bære burka under fødslen (ja i det hele taget) skulle selv prøve at føde og ikke have deres hoved og deres krop fri for snærende, varmt og klamt stof. Hvad er det da for noget! Vi er da tilbage i middelalderen på danske sygehuse.

    Jeg synes at denne grumme historie skal ud til et større publikum. Det er da noget, der skal reageres på. Straks! Hvad med at skrive om det til en avis? Det mener jeg at KFF bør. Hvis jeg må være så fræk at blande mig.

    Det kunne for resten være interessant at vide hvor mange der læser KFF’s blog. Er det noget I kan oplyse mig og andre om. På forhånd tak.

  2. Skrevet d. 31. oktober 2007 at 21:00. Permalink

    Det er et eksempel på vold mod kvinde. Hvorimod der ikke er tvivl om, at en kvinde, der er blevet slået, har været udsat for vold, og at dette skal anmeldes til politiet, så er der her meget mere berøringsangst og tvivl blandt personalet. Man vil så nødigt kaldes grimme ting, og så anmelder man ikke dette. Men dybest set mener jeg, at kvinden, der omtales, har været udsat for vold, som bør anmeldes til politiet.

  3. Andra
    Skrevet d. 1. november 2007 at 10:39. Permalink

    Rigtigt mange er bange for at blive kaldt racister, fjemmedfjendske, DF-tilhængere mm.. Derfor tør de ikke sige noget til folk med indvandrerbaggrund, specielt hvis indvandreren påberåber sig at være muslim. Et lille eksempel er mad på sygehuse. På en børneafdeling er der en regel om, at kun den medindlagte forælder må spise af sygehusmaden. På sengeafdelinger må kun den indlagte spise sygehusmaden. Alligevel har jeg set ikke-indlagte og medindlagte mænd med indvandrerbaggrund spise af sygehusmaden til hvert måltid. Hvorfor gælder reglerne ikke for dem? Dør de af sult, hvis konen ikke er hjemme til at lave mad til dem?

    Man må nå frem til, at der gælder visse regler og værdier for alle patienter og deres pårørende. Kvinden med burkaen og hendes mand skulle have haft at vide, at fødslen skulle foregå uden tildækning. Hvis manden ikke kunne holde det ud, måtte han blive væk. Så kunne den kommende mormor være med i stedet. Efter fødslen kunne man tage en snak med kvinden om, hvilke rettigheder, hun har.

    Noget helt andet er, at man burde overveje at indføre en ægteskabsalder for alle på 24 år. Er de fleste i virkeligheden ikke bedst tjent med at vente med at stifte familie til de er minimum 24 år? Der er i hvert fald ingen, som ville tage skade af at vente.

  4. Rolf Rasmussen
    Skrevet d. 1. november 2007 at 11:37. Permalink

    “(man kan undre sig over, hvordan barnet blev undfanget). ”

    Han har vel brugt et psykisk rullegardin.

  5. Dorte
    Skrevet d. 1. november 2007 at 12:18. Permalink

    Hvilken rolle spiller de netværk på sygehusene, der vil øge hensynet til religiøse dogmer på danske sygehuse - på bekostning af sygehusenes egne regler, der bygger på et sundhedsmæssigt grundlag og på bekostning af andre patienters rettigheder? De netværk der vil forskelsbehandle religiøse patienter og kræver særlige regler indført kun for religiøse patienter kan være en del af problemet.

    Vi ser nu at mærkelige og absurde regler på danske sygehuse skal følges, regler som også sygehuspersonale skal følge, uanset at flere af reglerne ikke bunder i fornuft eller er et sundhedsaspekt, snarere tværtimod - tænk blot på den behandling den burkaklædte fødende kvinde har måtte finde sig i. Sygehuset er ikke til for hende, men for hendes religion og de religiøse forbud og påbud.

    Det bør undersøges hvordan disse absurde regler har vundet indpas på danske sygehuse. Hvor kommer de fra og hvem er det der arbejder for at de udbredes på danske sygehuse?

    Hvordan er det kommet så vidt at religiøse hensyn er blevet vigtigere på nogle danske sygehuse end fornuft, helbredelse og sundhed? Det er grotesk. Fuldstændig grotesk og helt uforsvarligt. Kilden til den øgede religiøse galskab på flere sygehuse må findes.

  6. Karen West
    Skrevet d. 1. november 2007 at 15:02. Permalink

    Jeg tror alle, der har med fødende at gøre, kan nikke genkendende til denne historie. Der er da heldigvis knap så mange af dem, men egentlig er det også ligegyldigt, fordi den voksende skare af indhyllet hospitalspersonale sammenholdt med en berøringsangst, der skriger til himlen, gør, at ingen vover at sige til en kvinde med D vitamin mangel, at det bedste hun kunne gøre, var at lægge burkaen.
    Jeg har desværre ikke på noget tidspunkt hørt eller læst, at en tørklædefængslet hospitalsansat opfordrede disse stakler til at lægge burkaen .Men det hjælper jo så heller ikke meget, når mange læger, sygeplejersker og jordemødre holder munden lukket af frygt for at blive kaldt ubehagelige ting.
    Alt for mange tørklædefængslede kvinder lider af D vitamin mangel, manglende motion og et evigt tab af mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. De stærke tørklædefængslede kvinder, som Asmaa og alle hendes søstre gør sig skyldig i, at denne sørgelige historie blot er en af mange.

Skriv en kommentar

Felter som er markeret med * skal udfyldes.
Dit navn vises som forfatter til kommentaren.
Din email adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt med andre.

*
*
Forkvinde Liselott Blixt