Der er ingen grund til at gentage noget - når det siger så klart, som Kirsten Ketscher gør. Så ´ordet´ overlades til denne gæve og forstandige kvinde:
Burkaen er demokratiets fjende
Berlingske Tidende 02 november 2007, 2 Sektion, MAGASIN side 15

Af Kirsten Ketscher, professor, dr. jur.
Valgkampens hidtil mest lavpandede udtalelse kommer fra den radikale næstformand Morten Østergaard, der vil forsvare kvinders ret til at bære burka i stemmelokalet. Han udtaler på de radikales vegne til Berlingske Søndag 28. oktober, at »Vi er fuldstændig ligeglade med, om folk kommer iført klaphat, burka eller præstekjole.«
Det burde han ikke være. Bemærkningen eksponerer hans mangel på indsigt i islamismens fremtrædelsesformer. Den er ydermere en støtte til en kvindeundertrykkende praksis, som jeg ellers skulle have troet, at de radikale ville holde sig for gode til.
Burkaen er et afskyeligt islamistisk klædningsstykke. Dets funktion er en usynliggørelse af kvinder. Kvinder må ikke kunne ses i det offentlige rum. De accepteres ikke som samfundsborgere. At forsvare kinders ret til at gå i burka som en demokratisk ret er derfor en selvmodsigelse. Der findes ingen demokratiske burkaer.
Islamismen er en snigende gift i et demokratisk samfund. Vi ser, hvordan islamistiske påfund hærger Europa og forfører ubefæstede sjæle som Morten Østergaard og minsandten også Bendt Bendtsen.
Et forbud mod burka i stemmelokalet og andre steder er ikke »et frontalangreb på grundlæggende frihedsrettigheder«, som Østergaard svinger sig op til at sige. Det er derimod burkaen, der er et frontalangreb på kvinders grundlæggende frihedsrettigheder og deltagelse i et demokratisk samfund. At forsvare kvinders ret til at stemme i burka i demokratiets navn er en pervertering af demokratibegrebet. Jeg vil med sindsro vove påstanden, at et burkaforbud aldrig ville blive tilsidesat af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Tværtimod vil vi formentlig se stadig flere burka- og tilsløringsforbud i Europa og andre vestlige samfund, netop som et led i et forsvar af demokratiet.
Men her i den hjemlige andedam skal vi altså finde os i at høre på, at danske politikere konkurrerer om, hvem der kan udvise mest tolerance over for den intolerance, som er burkaens væsen. Den norske forfatter og Nordisk Råds Litteraturprisvinder Lars Saabye Christensen har udtalt, at tolerance er et gensidigt forhold (OBOS-bladet 4/2007). Kun den, der selv viser tolerance, kan gøre krav på andres tolerance. Det er klogt og rigtigt sagt.
Det er rystende, at danske politikere er så dårligt klædt på til at gennemskue demokratiets ærkefjender, som Østergaards platte bemærkning afslører. Med lidt uheld får vi tilmed ved dette valg den første islamist i Folketinget, Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid. Hun klæder sig i hvert fald som en islamist, taler som en islamist og opfører sig som en islamist. Ikke mærkeligt, at hendes opstilling blev hilst med applaus af flere imamer, der så hende som en rollemodel for muslimske kvinder. Line Barfoed har i TV begrundet hendes opstilling med, at det er vigtigt, at vise, at religiøse kvinder kan komme i Folketinget. Hvorfor er det vigtigt og hvorfor er det vigtigt for Enhedslisten? Abdol-Hamid har ret til at mene, at et transcendentalt væsen styrer denne verden og at hendes opgave er at sikre, at dette samfund formes i overensstemmelse med dette væsens vilje. Men denne opfattelse er vanskelig at få til at hænge sammen med et demokratisk tankesæt. Kommer Enhedslisten i Folketinget, kan hun endog blive tungen på vægtskålen. Det er hyggelige udsigter.
I England har en muslimsk tandlæge netop fået en advarsel for at forlange, at hans kvindelige muslimske patienter skulle tildække sig i tandlægestolen. Han reklamerede oven i købet med en særlig rabat til til tildækkede kvinder! Et medlem af tandlægenævnet havde muslimsk baggrund. Han udtalte til BBC, at det var sådanne excesser, der gjorde livet svært for andre muslimer og bevirkede, at de generelt blev associeret med ekstreme og atypiske holdninger.
Det store problem med tolerancen over for burka og islamisme er derfor, at man stigmatiserer det store flertal af helt almindelige ikke særligt religiøse danskere med muslimsk baggrund. Østergaard og Bendtsen gør ikke dem en tjeneste ved at forsvare burkaen som en demokratisk rettighed.
11 Kommentarer
Hvor ER det bare godt. Det eneste, jeg kan være i tvivl om, er hvorvidt der virkelig er tale om en lavpandet udtalelse, eller om der ligger andet bag. Det besynderlige, som Kvinder for Frihed har erfaret, er, at det først og fremmest er danske mænd, som farer i flindt, når vi siger, at en burka aldrig kan være demokratisk. Der er tilsyneladende en gruppe danske mænd, som helst så kvinder gemt bort og som vælger at juble over religiøs og kulturel kvindeundertrykkelse. Føj.
Det er værd at bemærke at Morten Østergaard kommer fra samme parti som Lone Dybkjær. Der er altså tale om et parti, der taler med to tunger. Derfor kan jeg ikke på nogen måde anbefale at man stemmer på Det Radikale Venstre. De har ikke rigtig kontakt med virkeligheden og leger for sjov med tilhylning af kvinder (Elsebeth Gerner Nielsen) og forsvarer burkaer der forhindre kvinder i at leve frit og på lige fod med alle andre. Partiet Det Radikale Venstre har et stor problem, for deres politik virker på flere punkter kvindefjendsk. Partiet virker lige så sekterisk som Kvinfo.
Morten Østergaard er bare en stor ignorant knægt, der skulle sætte sig mere ind i islamismens modbydeligheder. Har Østergaard nogen sinde lavet andet end at passe sin taburet på Borgen?
Nu er vores blog jo ikke en blog om nyere dansk litteratur, men jeg har lige læst en af slagsen.
Den handler om far- datter forhold blandt meget andet. Datteren (og forfatteren) bebrejder sin far, at han er så fremmedfjendsk. Det er han også, lidt på overdrevet, må jeg sige. En diskussion omkring spisebordet, hvor datteren (forfatteren) og faderen skændes om indvandrere og tørklæder.
Der siges meget, som jeg ikke skal trætte med, men så siger datteren (forfatteren), at vi i DK netop har religionsfrihed og derfor har disse kvinder også frihed til at tage sløret. I bogen beretter forfatteren også om grønlandske åndemagere, jøder og kristne. Hun kommer hele vejen rundt og gør en dyd ud af, at alle har friheden til at vælge. Og der glemmer hun, nøjagtig ligesom Elsebeth Gerner, Morten Østergaard, Frank AAen, Line Barfod og alle de andre, at langt de fleste kvinder bag tørklædefængslet netop ikke er frie.
Lad os begynde med at børn skal vokse op uden tørklæde og have lov til at lege og agere på lige fod med deres brødre.
Før det gennemføres, giver jeg ikke en døjt for deres påstand om det frie valg!
Det lyder måske fornuftigt nok, men ingen kan da tage en person alvorligt der hedder Kirsten Ketcher….
Det er utroligt, at ingen partier i valgkampen kæmper for de svage kvinder som IKKE har lyst til at bære tørklæde, burka m.m.
Hvorfor bliver der ikke debatteret mere omkring regler for tørklæde brug? Nu ønsker Asmaa at komme i folketinget med tørklæde, men hvad hun ønskede burka, eller den dragt de afghanske kvinder har på, ville det være muligt?
Jeg ber til, at dem der er ventreorientere ikke stemmer på Enhedslisten/ EnhedsIslamisterne.
Og en stor tak til Kirstn Ketshers flotte indlæg….kan vi få lidt flere af dem tak!
evt: ” religionen ud af folkeskolen”, ” oplæg til aldersgrænse på hvornår man må påføre et tørklæde på børn”.m.m
Kvindekampen skal mere ind i valgkampen!
Fatma Yeliz Øktem (V) har til TV2 fortalt at hun både er modstander af at Asmaa Abdol Hamid ikke vil give hånd til mænd og at hun er modstander af tilhylning af kvinder. Hun mener at Asmaa Abdol Hamid ødelægger det for andre muslimske kvinder, fordi Asmaa Abdol Hamid får nogle til at tro, at så snart indvandrerkvinder kommer i folketinget, så vil de tage religiøst tørklæde på. Det ødelægger flere muslimske kvinders mulighed for at blive valgt som politiker. Flere der snart skal stemme er simpelthen blevet utrygge ved at stemme på en indvandrerkvinde, for de ønsker ikke at stemme på en kvinde, der så måske, når de er blevet valgt som politiker, vil skilte med kvindeundertrykkelse og kønsapartheid via tørklædet.
http://www.venstre.dk/index.php?id=3815
Tak til Fatma Yeliz Øktem for at vise os den vinkel på tørklædespørgsmålet.
Men Venstre har et problem, for det er også et parti der vogter burkaer og tørklæder.
http://jp.dk/meninger/breve/article1154887.ece
Det kan vel ikke overraske når Venstres ligestillingsminister vil kæmpe for kvinders ret til at tilhylle sig og sine pigebørn.
Derfor kan jeg heller ikke, selvom Fatma Yeliz Øktem kæmper en brav og enlig kamp mod tørklæder, stemme på Venstre til valget d. 13.11.07
Her er endnu en kvindelig politiker der ikke er tørklædevogter men tværtimod vil have at kvinder får lov til at komme ud af deres tørklæde- og burkafængsel:
http://kvinder.bt.dk/index.php?id=1641
Her er en tysk/tyrkisk kvinde der kæmper for indvandrerkvinders ligestilling. Har vi sådan en dejlig kvinde i Danmark?
“…når hun taler om parallelsamfundets problemer, siger mange muslimer til hende: »Du har ret, Seyran, men du skal ikke tale så åbent om det, for det bliver brugt imod os.«
»Jo, vi skal tale om det,« råber hun og fortæller, hvordan tyske feminister før i tiden sagde til hende: Ingenting skiller os, og alle kvinder i verden i forbundne. »Jo, sagde jeg til dem, der er noget, der skiller os, og det har jeg vidst, siden jeg var 15 år: tvangsægteskab. I kan ikke blive udsat for tvangsægteskab. Straks fik jeg mundkurv på. Det kan bruges af højrefløjen, sagde de,« siger Ates, der dog mener, at mundkurven er blevet løsnet noget siden 11. september 2001.”
http://information.dk/149651
I Danmark har vi feminister (der maser sig selv mere og mere op i et ufrugtbart og mørkt hjørne) som dem i Kvinfo, der som bekendt støtter tørklædevogtere som Asmaa Abdol Hamid. Flere danske traditionelle feminister helt ude på venstrefløjen har fået slør for øjnene. De er så forblændede at de endnu ikke selv kan se at de går imamers ærinde.
Multikultur er til skade for ligestillingen og for kvinders velfærd og ligeværd siger den tysk/tyrkiske kvinde videre. Multikultur er systematiseret ansvarsløshed overfor kvindeundertrykkende kultur, siger Seyran Ates.
STEDET ER DANISTAN (DET TIDLIGERE DANMARK) ÅRET ER 2030
Ole er på vej hjem. Han har travlt. Den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir har beordret alle etniske danskere til ikke at færdes på offentlige steder efter solnedgang.
Oles hjem er nogle barakker som er opstillet på det tidligere Østerbro. Han har endnu langt hjem. Der er kun en halv time til solnedgang. Han cykler forbi det tidligere Christiansborg hvorfra han kan høre de muslimske bønner fra de kæmpestore højtalere, der er opstillet på den tidligere Christiansborg Slotsplads. Tusindvis af mænd fra organisationen Hizb-ut-Tahrir er på vej til messe.
Da Ole passerer det tidligere Kongens Nytorv, gentager det hele sig foran en anden moské. Hans Far har fortalt ham, at her var i gamle dage et fornemt teater, som hed Det Kongelige Teater.
Det udvendige af bygningen er uberørt. Kun indvendigt er det forandret, har han fået fortalt. Der er nemlig kun adgang for Hizb-ut-Tahrir. En lastbilkonvoj passerer ham fyldt med etniske danskere. Den er sikkert på vej til en af de mange arbejdslejre, som der bliver stadig flere af. For som Hizb-ut-Tahrir siger: ”En dag vil vi muslimer rense Danistan for denne pest.”
Hizb-ut-Tahrir har forbudt sine landsmænd at omgås de etniske kvinder. Kun i de særligt indrettede horehuse er det tilladt for muslimer at have omgang med disse kvinder. I horehusene er adgang for etniske mænd strengt forbudt.
Da Ole kører forbi Søerne, ser han til sin rædsel, at gadelamperne tændes. Det betyder, at han nu er for sent ude og kan risikere at blive anholdt.
Han drejer til højre ad det der engang hed Classensgade for at skyde genvej. Han kører helt ned til den tidligere Nordhavnsgade og svinger til venstre.
Han ved, at hvis han ser en bil, er det helt sikkert muslimer. De etniske danskere er for længst blevet forbudt at føre motorkøretøjer. Han tænker, at på en måde er det en lettelse, for så ved han i det mindste, at han skal passe på alle bilerne.
Ole får øje på nogle biler længere fremme. Det viser sig at være en etnisk mand, der er blevet anholdt af Hizb-ut-Tahrirs folk.
Ole trækker hurtigt sin cykel helt ind i voldens hulrum. Volden hvorpå togene kører. Herfra kan han se hvad der sker og samtidig være nogenlunde sikker på ikke at blive opdaget.
Hizb-ut-Tahrir folkene begynder at slå løs på manden. Ole kryber helt sammen i sit skjul.
I baggrunden kan han høre kanontorden. Det er ikke de etniske danskere der slås mod Hizb-ut-Tahrir, men serberne der slås mod kroaterne, som kom hertil for mange år siden på grund af en borgerkrig i et land der engang hed Jugoslavien.
Hvor er det rart at se, at nogle kvinder begynder at vågne op. Nu har - især Danske kvinder - kæmpet for ligeberettigelse gennem mange mange år, og derfor er det uforståeligt, at nogen Dansk kvinde overhovedet kan acceptere de forhold som muslimske kvinder lever under!