Af Nina Bjarnason, bestyrelsesmedlem af K4F
I Nyhedsavisen har der i dag og i går været en serie om indvandrerkvinders manglende engagement på arbejdsmarkedet. En væsentlig forklaring er, at mange indvandrermænd ikke ønsker kvinden på arbejdsmarkedet. Hvorfor mon? Formentligt fordi dette gør kvinden selvstændig, mere uafhængig og måske kunne hun komme på den tanke, at hun ikke mere vil finde sig i diskrimination og undertrykkelse fra en mandsdomineret kultur. En fornuftig løn er afgørende for at kvinden opnår uafhængighed og selvstændighed. Det er vigtigt at sørge for, at alle kvinder har mulighed for at få et job og tjene egne penge. Noget helt andet er så også, at det danske samfund er afhængigt af, at alle tager fat, at alle udviser solidaritet for at bevare velfærdssamfundet. Tilsyneladende er for mange indvandrermænd modstandere af dette, og det er et stort problem og der ligger en meget væsentlig integrationsopgave i at få ændret på deres indstilling.
7 Kommentarer
Kvinderne ser ikke selv deres position som svag, men derimod som stærk i og med at det er dem der bestemmer i hjemmet.
Vi er nødt til at være mere ihærdige med at sælge vores frihedsbudskab til indvandrerkvinderne. Det kan vi f.eks. gøre ved at være stolte af vores historie. Fortælle om stærke danske kvinder, der har gjort en forskel.
Kvinder er desværre tit deres egne og deres kønsfællers værste fjender. Kan nogen forklare mig, hvorfor en kvinde, som selv er vokset op under bevogtning, som selv er blevet gift mod sin vilje med en hjernedød fætter, men alligevel selv ønsker den samme skæbne for sine egne døtre?
Misundelse.
“Det kan vi f.eks. gøre ved at være stolte af vores historie. Fortælle om stærke danske kvinder, der har gjort en forskel”
Eller ved at fortælle dem, at de er døtre af psykopater.
Rolf Rasmussen
Det er altid interessant at se dine tørklædevogterargumenter. Der er ingen nedre grænser for hvad du vil bruge for at forsvare kontrol af kvinder - religion eller ej.
Hverken du eller andre helstøbte tørklædevogtere tager her på bloggen afstand fra religiøs kvindeundertrykkelse som den kommer til udtryk f.eks. i islam.
Hvordan kan det være, at der ikke er tørklædevogtere der f.eks. har taget afstand fra den far, der har kvalt sin pige fordi hun ikke ville finde sig i tilhylning?
Hvad er din mening, Rolf Rasmussen, om den far og andre familiemedlemmer der udøver vold for at få deres døtre til at makke ret?
Hvad mener tørklædevogterne fra Muslimer i Dialog f.eks.?
Hvad mener Birthe Rønn Hornbech, der støtter dem der vil tilhylle deres døtre og kvinder?
“Det er altid interessant at se dine tørklædevogterargumenter. Der er ingen nedre grænser for hvad du vil bruge for at forsvare kontrol af kvinder - religion eller ej.”
Jeg må indrømme, at jeg synes, det er nogle fantastisk spændende termer man kan lære ved at iagttage journalisters omgang med kvinder.
Hvad mener du iøvrigt om skandalefjolser, som bruger arbejdstiden til at slikke statsansatte kvinder, der udtaler sig om fædres ansvarsfølelse, i røven ?
Jeg har lige oprettet en blog “NannaG” på http://www.avisen.dk og håber at nogen får lyst til at komme forbi.
I kan i så fald læse om min kamp for at vi skal kunne vælge pornofrit fjernsyn, hvad især mange af os med børn lægger stor vægt på.
I kan også læse om min kamp for at få Mandecentret på Christianshavn til at ændre navn, så det bliver til et center for begge køn.
Jeg skal svare Ligestillingsnævnet i denne sag senest den 4. januar 2008. Har nogen forslag til argumenter, jeg kan bruge, modtages de med kyshånd fx på min mail tilna@findmail.dk eller på min blog.
Jeg håber at I deler mit synspunkt om, at gå imod kønsadskillelse i vores samfund og at vi ikke skal acceptere, at staten poster 12,5 mio. kr i en mandeloge, som opruster mænd til kamp imod kvinder i forbindelse med skilsmisse med statsbetalt juridisk bistands osv. og giver en kvinde fingeren, hvis hun henvender sig for at få samme type hjælp, som man giver til mænd.
Min blog indeholder også en generel kritik af mandebevægelsen idet jeg kritiserer et skrift af kønsforskeren Kenneth Reiniche fra RUC.
Hvis hans synspunkter kendetegner kønsforskerne på RUC, ser det sort ud for os kvinder. Så bliver det de fattigste og svageste iblandt kvinderne, som bliver overset, for Kenneth Reiniche gør alt for at fremstille manden som det “svage køn”, imens kvinder lades der hånt om.
Jeg kritiserer også den statistik, som benyttes, når Velfærdsministeriet fordeler penge. Denne statistik fortæller, at 80 pct. af de socialt udsatte er mænd. Det har ministeriet skrevet i et brev til mig.
Summa summarum - så kan socialt udsatte kvinder godt pakke sammen - det er mændene, som får alle midlerne!
De (Velfærdsministeriet)fortæller også, at mænds dødelighed er tårnhøj i forhold til kvinders.
Men de glemmer at fortælle, at den mandlige befolkning også er større indtil pensionsalderen, hvorfor der naturligvis også dør flere mænd.
At mænds dødelighed i de yngre år er, større, er reelt, men forskellene fremstilles større end de er. Igen med den hensigt, at prioritere ressourcer til mænd og negligere kvinders behov.
Igen og igen ser man, at generelle forskelle imellem kønnene bruges til kønskamp og forfordeling. At flere mænd drikker, er narkomaner, kriminelle, begår selvmord, har lavere gennemsnitsalder - alt dette bruges som argumenter for, at det er synd for mændene og at kvinderne bare kan klare sig selv.
Derfor må kvinder, der er undertrykt i deres hjem, voldsramte, medafhængige, ansvarlige for børn med problemer, depressionsramte osv. klare sig selv.
Jeg håber at flere vil være med til at råbe op om, at disse kvinder også eksisterer og at man bør interessere sig mere for deres forhold.
I modsat fald er det mændene støttet af mandebevægelsen, som får alle midlerne. Og det sker på selvforstærkende måde, hvor politikerne hele tiden kaster flest godbidder til de højtråbende. Og mænd er unægteligt bedre til dette end vi er.