Kristina Aamand - som vist før hed Kristina Uddin - lyver vedholdende i Weekendavisen om, hvad der engang blev sagt til hende af usmagelige ting ved af hende påstået stiftende møde i Kvinder for Frihed.
Det er ganske enkelt løgn! Nu uddyber Kristina Aamand så med, at det var i en anden forening - men denne skulle angivelig være en forløber for Kvinder for Frihed. Det er OGSÅ løgn! Der er ingen forløber for Kvinder for Frihed. Det er jo hele pointen med foreningen - at den er tværpolitisk sammensat - og dermed IKKE tager afsæt i nogen som helst anden forening. Derfor forbliver det lige ubehageligt, at Kvinder for Frihed på denne måde uretmæssigt drages ind i Kristina Aamands forskruede/fordømmende mening om Kvinder for Friheds arbejde. Men det viser nok meget godt, at nogle tager hvilke som helst anledninger til at dæmonisere netop det vigtige arbejde, som Kvinder for Frihed står for. Det er selvfølgelig usmageligt. Også usmageligt, at Weekendavisen lægger spalteplads til sådanne fortsatte løgnagtige påstande. En løgn bliver ikke mindre løgnagtig af gentagelse.
Kritiser os gerne for vores aktiviteter - og de emner vi sætter på dagsorden! Men ikke for ting, som er foregået i helt andre foreninger, regier, settings osv.
Der er INGEN forening - som er gået forud Kvinder for Frihed - den opstod netop som en fælles forening mellem kvinder med meget forskellige politiske synspunkter og tilgange til problemet. Altsammen med et og samme ønske -at bekæmpe enhver kvindeundertrykkelse i enhver religion, kultur og tradition. Ja - også i islam! Og da Kvinder for Frihed startede var det tabu at snakke om den iboende kvindeundertrykkelse i islam. Vitterlig tabu. Kvinder for Frhed har fortsat en meget vigtig mission -og den skal ikke stækkes af sådanne løgne og falske anklager. Som selvfølgelig i bund og grund siger mest om Kristina Aamand.
Forkvindens blog - kommentarer til aktuelle begivenheder
10 Kommentarer
Ja, det er mærkeligt, eftersom der var virkeligt mange gode ting i hendes bog. Jeg begriber ærligt talt ikke, hvorfor det skal være nødvendigt at råbe offentligt op med usandheder. Det er faktisk besynderligt.
…..men hvad der er endnu mere mærkeligt er, at man skriver hele 24 linier uden at sætte læseren ind i, hvad det er man er så fortørnet over.
I denne uges Weekendavis skriver Christina Aamand, at Kvinder for Frihed er identisk med en forening, som hed noget med Kvinders retsstilling og integration.
Og at bestyrelsen skulle være identiske med bestyrelsen for Kvinder for Frihed.
Nu har jeg så været inde og google denne forening. Man kan på en Demos side læse om denne forening, og ingen af disse personer, der nævnes, sidder i Kvinder for Friheds bestyrelse.
Om der måtte være gengangere, skal jeg ikke udtale mig om, men der er som bekendt en rigtig god håndfuld aktive politikere, der har skiftet parti, f. eks Ole Sohn, Christine Antorini, Karen Jespersen, Naser Khader og mange flere, både agtede og respektable.
Så hvis der måtte være kvinder, der i dag er tilknyttet Kvinder for Frihed, kan da umuligt handle om, at disse foreninger så er identiske, Christina Aamund??
I vores forening er det utænkelig, at vi ikke hilser kvinder af anden etnicitet velkommen, og jeg, som kom ind i foreningen ganske kort tid efter foreningen blev født, har aldrig kendt til denne forening for kvinders retsstilling!
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Christina Aamund pludselig finder anledning til at beskylde Kvinder for Frihed for disse udtalelser. Jeg hørte Christinas mand holde et foredrag om den fælles bog: Mødom på mode i 3 kreds, Indre By, S.
Jeg har endda købt bogen, så det er mig en gåde, hvad der driver Christina Aamund til dette angreb.
Jeg vil sætte pris på, at Christina Aamund kommer med en undskyldning.
Jeg har læst Christina Aamunds artikel i WA med lidt undren.
1) Christina Aamund betragter åbenbart sig selv som indvandrerkvinde. Det er hun jo ikke i følge den officielle definition, idet hendes mor er dansker. Når den ene forældre er dansk, må man gå ud fra, at der ikke er nogen problemer med integration og sprog. Når et barn med kun én udenlandsk forælder bliver efter min erfaring 100 % dansker. Man præges ikke kun af sin danske forælder, men af det land, man vokser op i.
2) Christina Aamund citerer en iransk kvinde, til sidst bliver hun dog til iraker, for at sige: »Hvis du som indvandrerkvinde er kompetent, går klædt i den nyeste mode og er velformuleret, så er du jo ikke en rigtig indvandrerkvinde, du er bare så velintegreret. Det er den holdning jeg møder blandt danskere, når der diskuteres integration. Jeg er faktisk dumpet som indvandrerkvinde. Når man er dumpet som indvandrerkvinde, så mister man samtidig retten til at udtale sig om sagen.« Det er da noget sludder. Enhver, der har noget relevant og interessant at sige, kan udtale sig om hvad som helst. Der er flere nulevende iranske kvinder, som er verdenskendte for deres bestsellere. Farshad Kholgi, som ganske vist er mand, er en ofte brugt debattør, selvom han er både velintegreret og velformuleret.
3) Christina Aamund ironiserer over, at man kun interesserer sig for de sørgelige skæbner. Sådan er livet. Der er meget mere litteratur og film om ulykkelig kærlighed end lykkelig. Der er uforholdsmæssig mere litteratur og film om krig end om fredstid. Hvorfor bruge energi på at lære en fisk at svømme?
Dog vil jeg give Christina Aamund ret i én ting. De undertrykkende traditioner videreføres også af kvinder til skade for begge køn.
Jeg synes det er en tankevækkende debat. Noget som springer mig i øjnene er, at der ingen der rent faktisk har læst Kristinas artikel ordentligt. Måske skulle I lige læse Kristina Aamands artikel igen og svare på hendes saglige kritik. Jeg synes det er tankevækkende, a I tyr til angreb istedet for at forholde jer sagligt til det bliver diskuteret af Kristina. Hun taler om at vi kvinder med rødder i anden etnicitet end den danske godt kan tale og kæmpe for os selv. Ikke dermed sagt, at Kvinder for Frihed ikke også kan kæmpe for sådan nogle som os, men undskyld vi kan godt selv! Ydermere virker det tankevækkende, at der ikke er nogle af “etniske kvinder” repræsenteret i jeres forening, når det nu bl.a. er os I kæmper for?? Det er da til at forholde sig til. Ligesom det er en vigtig diskussion at tage hvad skatteborgernes penge bliver brugt til.
I øvrigt synes jeg det er usmageligt ikke at fastholde en sober tone i debatten.
Et godt udgangspunkt er at sætte jer ind i hvad folk hedder og stave deres navn tigtigt. Hun hedder altså Kristina Aamand og ikke Christina Aamund.
Hold en anstændig tone og vend lige blikket indad engang.
Halima:
Undskyld, jeg har stavet Kristina Aamands navn forkert. Det var en svipser. Jeg har læst i øvrigt også læst den bog, som hun har skrevet sammen med sin mand. Den, syntes jeg, var god.
Der er “etniske kvinder” og mænd i Kvinder for Frihed. Og der er ingen, der benægter, at der er indvandrerkvinder, som kan kæmpe selv.
Og du må da indrømme, at det er problematisk, at det, som Kristina Aamand siger om Kvinder for Frihed ikke er sandt.
Man kan undre sig over, at kvinder, som gerne vil hjælpe andre kvinder, skal mistænkeliggøres.
Ups. Der er et “læst” for meget.
Halima
Jeg beklager, at jeg har stavet Kristinas navn forkert, men jeg forholder mig udelukkende til det, hun skriver i sit læserbrev i Weekendavisen og bliver stødt over, at hun beskylder vores forening for udsagn, der i hvert tilfælde er forkert. Tværtimod, vil jeg sige. Og hvad andre foreninger har ytret, vil jeg i hvert fald ikke hænges op på.
Derfor skrev jeg min kommentar og havde egentlig håbet, at Kristina Aamand ville indse, at hun nok havde draget nogle ret så hastige konklusioner, uden at jeg forstår et kuk af, hvad formålet egentlig var??
Så siger du, at I godt kan selv!
Jamen, hvordan kan det så være, at en højtuddannet læge spørger en af de værste kvindeundertrykkende imamer, hvad hun må foretage af indgreb som læge.
Hvordan kan veluddannede praktiserende muslimske kvinder være gode rollemodeller, når de skal spørge imamer til råds. Imamer er blot troende mænd, hvor de fleste gerne så sharia og præstestyre indført.
Jeg har svært ved at se, hvordan de veluddannede så kan hjælpe alle de, som ikke kan tale for sig selv.
Jeg oplever da heller ikke, at kvinder f. eks i Mjølnerparken bliver hjulpet af de veluddannede akademikere, udover at de kan få lov at tale med en imam. Og hvad skulle det så lige hjælpe.
Den såkaldte “demokratiske” beboerformand derude, som kalder sig socialdemokrat, mener det er helt fint, at kvinderne går hjemme og ikke lærer dansk. Og det gør kvinderne så stadigvæk, her 20 år efter. Så, kære medsøstre, det går lidt trægt med at kunne selv!!
Kommentar fra Britta Mogensen:
På grund af travlhed kommer jeg først på bloggen nu og må med det samme erklære: Mea culpa.
Jeg var medinitiativtager af Forum for Kvinders Retsstilling og Integration (FKRI) i foråret 2003. Ved et orienterende møde dukkede mange mennesker op, som jeg ikke kendte. Jeg har stadig ingen anelse om, at Kristina Aamand var til stede til mødet, men når hun siger, hun var der, så var hun der naturligvis, og jeg må på det dybeste beklage ikke at have været klar over, at der blandt de mange mennesker sad en berømthed. Har jeg ved samme lejlighed fornærmet andre kendte personligheder ved ikke at vide, hvem de var, undskylder jeg her også over for dem.
FKRI blev etableret for at gøre opmærksom på de rettigheder ikke kun etnisk danske, men også etniske minoritetskvinder samt udenlandske kvinder har i dette samfund. Vi ville arbejde for, at kvinder kunne få den uddannelse eller arbejde, de ønskede, en ægtemand, de selv havde valgt, og at dæmme op for de udvisninger, som ægtefællesammenførte, voldsramte kvinder, på trods af en i 1996 vedtagen lov om beskyttelse af disse kvinder, blev udsat for. Der var intet, vi ønskede mere end at få så mange etniske minoritetskvinder og udenlandske kvinder ind i foreningen som overhovedet muligt (uanset alder og udseende!). Det skyldtes, at vores opfattelse var, at vi alle skulle arbejde sammen, og at de ikke-etnisk danske kvinder nok ikke var helt uden gennemslagskraft, når det gjaldt om at få et politisk budskab igennem.
Det er derfor en særdeles grov usandhed, når Kristina Aamand postulerer, at det blev sagt under mødet, at man ikke ønskede ”smukke” kvinder ind i foreningen. Det er så absurd en påstand, at den ikke er værd at kommentere. Og det er næppe kun mig, der undrer mig over årsagen til, at K.Aa. har ventet 5 år på at fremkomme med denne ”afsløring”.
Af personlige årsager var jeg ikke ret længe i foreningen.
Først i 2006 blev Kvinder for Frihed etableret. Det spændende var (og er), at vi på tværs af vores politiske ståsted arbejder for det samme, nemlig at ingen kvinder skal undertrykkes, tæves, smides ud af landet eller isoleres fra det omgivende samfund, uanset hvilken religion, tradition eller kultur, deres undertrykkere tilhører.
Gennem mange år har minoritetskvinder overalt i Europa og også i Danmark (med rette) kritiseret venstrefløjens feminister for at blæse på minoritetskvinders rettigheder. De kunne sejle deres egen sø og klare sig selv, for det havde (in casu) danske kvinder også måttet gøre. Det er simpelthen ikke sandt. Det var ressourcestærke kvinder, der i 1970’erne og 80’erne støttede kvinder, der havde behov for hjælp, oprettede krisecentre, synliggjorde den hidtidige tabulagte vold mod kvinder og børn og styrkede kvinderne til et liv i frihed uden undertrykkelse.
Mens der på den ene side lød kritik af manglende forståelse for minoritetskvinders livsvilkår, har der i de senere år lydt kritik – ikke fra mænd, men fra minoritetskvinder, der mener, at det skal ”vi” ikke blande os i (altså en tydelig os-dem udmelding), for ”de” er ikke ofre, og ”vi” skal ikke tage dem som gidsler. Vi, der har arbejdet for voldsramte og undertrykte kvinders rettigheder gennem mange år, har næppe nogen sinde set kvinder, der står i en ulykkelig situation, som svage ofre. Det nedladende prædikat lader vi modstandere af, at undertrykte kvinder støttes, om at benytte. Det kræver så stor styrke at forlade vold og undertrykkelse uden at vide, hvad fremtiden bringer, og om det lykkes, at det intet har med svaghed at gøre. Når det gælder en udenlandsk kvinde, der ikke kan sproget og intet kender til det land, hun er havnet i, men kun ved dét, som manden har fortalt hende, nemlig at hun bliver smidt ud af landet, hvis hun forlader ham, så kræver det ikke ret meget fantasi (og empati) at forestille sig, hvor svært det er, og hvor stærk en sådan kvinde er.
Vi kan gøre ét af to: Frygte for at blive kaldt gidseltagere af kvinder, der mener, at ”vi” bare skal blande os uden om, og så stoppe vores arbejde, eller vi kan fortsætte vores kamp – meget gerne med alle (uanset om de er smukke eller grimme) – for, at alle kvinder kommer til at leve med de samme frihedsrettigheder.
Jeg har – sammen med resten af medlemmer og støttemedlemmer i Kvinder for Frihed – i sinde at gøre det sidste.
Det er helt rigtigt. De ressourcestærke kvinder skal hjælpe de knap så ressourcestærke. De ressourcesstærke behøver ikke at have indvandrerbaggrund. Ligesom Kristina Aamand kan de sagtens være danskere. Lad os standse mudderkastningen og stå sammen alle sammen.