Der er sket en stor stigning af enlige mødre, som får tillægsstipendier til SU som enlige forsørgere. Det er steget med 30% siden 2005! Det vidner om, at flere enlige mødre har mulighed for at studere og ikke udelukkes fra uddannelsessystemet. Herligt! Og et stort fremskridt.
Da jeg for næsten 25 år siden blev gravid et år henne på lægestudiet, var det nærmest uhørt, at man fik børn under studiet. Alle forventede, at jeg selvfølgelig stoppede studierne prompte - og lod mig forsørge. Måske suppleret med et rengøringsjob. Ihvertfald mente de færreste, at det lod sig gøre at studere videre. Det gjorde det heldigvis - for det var lige netop den benzin jeg havde brug for - jeg skulle f….. vise alle dem der tvivlede. Det gjorde jeg så. Og jeg har siden varmt anbefalet, at man får børn under studietiden - for nok var vi fattige som en kirkerotte, men vi havde god tid. Ingen døgnvagter. Ingen alt for faste mødetider. Ingen vagtplaner som smuldrede, når børnene blev syge osv. Ingen urimelige eller utålmodige arbejdsgivere.
Derfor luner det mit hjerte, at flere - også enlige - mødre har mulighed for at læse. Det er et stort fremskridt for os kvinder. Meget stort.
http://jp.dk/indland/article1380441.ece
Forkvindens blog - kommentarer til aktuelle begivenheder
13 Kommentarer
Jeg kan nu huske indtil flere af vores medstudiner, som fik børn under studiet, uden, at jeg selv tænkte nærmere over det. Men dengang havde jeg ikke selv nogen børn. I kunne såmænd have lavet en hel mødregruppe.
Generelt synes jeg, at der er alt for mange, som giver gravide kvinder og nybagte mødre alt for mange råd. Råd, som er ofte er helt åndsvage. Råd, som er forvirrede og anstrengende at lægge øre til. F.eks. så er der en af mine bekendte, som blev gravid 3 måneder efter fødslen af det første barn. “Sig til hende, at hun skal have en abort,” sagde en veninde til den kommende mormor. Siden kom veninden med det “gode råd”, at barn nummer to skal sættes i skole to år senere end det første for at bøde på den skadelige effekt, det vil få på børnene at være pseudotvillinger. En gang var jeg til frisør, hvor kunden ved siden af mig var gravid. Frisøren, som klippede hende, begyndte at give hende gode råd. Man skal lægge sine børn på maven, så sover de bedst. Man skal huske at give barnet vand i sutteflaske, når det er varmt, ellers får de ikke nok væske. Ja, jeg var nødt til at blande mig.
Der er fordele og ulemper ved alting. Der er selvfølgelig visse fordele ved at få børn, når man er studerende. Men i mit eget tilfælde, så havde jeg ikke den rette mand til at være far til mine børn, da jeg studerende. Det var en absolut ulempe. Siden har jeg gjort det absolut modsatte, nemlig at få mine børn efter, at jeg var blevet speciallæge. Det har sine fordele.
Man skal få sine børn, når man har lyst og mulighed for det.
Andra - det er så måske den meget lette version - der er generelt for mange gode råd….
For mig at se er det ganske grundlæggende, hvilke muligheder vi kvinder har - også til at læse. Selv om vi får børn. Rent faktisk har det været sådan, at rigtig, rigtig mange kvinder opgav deres studier tidligere i forbindelse med graviditet. Historien er brolagt med kvinder - som næsten blev sygeplejersker, jurister, læger osv - men oggav grundet børn.
Så det er nu en lige let nok kommentar at sige - at man skal få sine børn, når man har lyst og mulighed. Og jeg tror såmænd også gerne, at du ikke skænkede det en tanke - du stod jo ikke i situationen.
Den mødregruppe du taler om - var IKKE på min årgang. Der var én anden kvinde med børn - da jeg blev gravid. Og hun læste slet ikke medicin. Så mødregruppen måtte jeg kigge langt efter - men du har ret - at efterfølgende kom der langt mere skred i tingene.
Glædeligt at KFF påpeger hvor vigtigt det er at der også er uddannelsesmuligheder for de kvinder der bevidst eller ikke så planlagt bliver mødre før eller under en uddannelse. Det er godt som kvinde at vide at børn ingen hindring er for at opnå nogle ambitiøse mål om en god uddannelse og på sigt et spændende og velbetalt arbejde. Disse kvinders børn ser desuden at det at være enlig mor ikke betyder manglende muligheder og evner. Heller ikke fra samfundets side. At man kan meget, hvis man vil og oplever at samfundet belønner dem der vil. Også at enlige mødre vil og ikke mindst kan.
Vi skal huske på hvorledes der i Danmark er et kvindesyn der arbejder den stik modsatte og kvindefjendske vej og her tænker jeg på at der er familier der kræver at kvinder har en intakt jomfruhinde når de skal giftes og hvis de ikke har en sådan, så skal der laves en falsk snyde jomfruhinde. Kvinder opfordrers altså i nogle kredse til at snyde og få foretaget usunde indgreb for at tilgodese mænds kulturelle og religiøse forfængelighed, der efterhånden fylder alt for meget i vores ellers moderne samfund.
Men godt at kvinder har større mulighed for at vælge hvornår de vil studere og hvornår de vil være mødre. Uanset om der er en nærværende og ansvarsfuld far med i billedet eller ej.
Jo, Vibeke, de mødre, jeg tænker på, startede samtidigt med dig. Der var også nogle, der var ældre. Det kan godt være, at de fleste fik børnene lidt længere henne på studiet end du; men der var i hvert fald èn, hvis ældste barn er lige gammel som din datter.
Det er da rigtigt, at det har været vanskeligt og stadig er vanskeligt at færdiggøre sin uddannelse, efter man har fået barn; men det var ikke umuligt i vores studietid.
Det er ikke nogen let kommentar, jeg kommer med. Jeg synes, at man skal have mod og gejst, som du, Vibeke, når man gerne vil have et barn. Det er aldrig let at få et barn. Man skal bare lade være med at lade sig slå ud af andres “gode råd”.
Andra - nu skal vi jo ikke mundhugges om der var flere medstuderende - jeg fik så ikke øje på vedkommende - og husker hende IKKE fra min årgang. Ihvertfald fandt vi ikke hinanden i nogen mødregruppe - og jeg så ikke andre få barn i 1984. Hun må have gemt sig godt. Jeg siger heller ikke det var umuligt - jeg klarede jo selv at få to børn - jeg siger blot, at det var usædvanligt. Og nuværende SU-regler er jo betydelig bedre - og det er da også derfor, at flere enlige mødre rent faktisk KAN studere! Det er sådan set det, som er min pointe. Og trust me - Andra - det var ganske ensomt på studiet at få børn. Fordi det var så usædvanligt. Derfor glæder det mig også, at så mange flere vælger at få børn under studiet - og gennemfører studiet vel at mærke!
Du har ret i - at man ikke skal lade sig slå ud af andres mere eller mindre gode og mere eller mindre velmenende råd. Når det er sagt -må vi jo alle erkende, at netop gode (og dårlige) råd trods alt er en væsentlig måde vi mennesker interagerer og interesserer os for hinanden. På godt og ondt.
Ingen tvivl om, at det er godt at enlige mødre får en mulighed for at studere. Men jeg synes ikke, at jeg ligefrem vil anbefale nogen at blive enlige mødre under studiet.
Jeg vil heller ikke anbefale mine sønner at få børn som 20-årige. Ikke pga. et evt. studie, men fordi det ville være bedst for dem selv og de evt. børn at blive lidt mere modne.
Nu har man ret til at komme i fertilitetsbehandling allerede fra, man er 18 år gammel. En single pige på 18 år har ret til at få hjælp til at få et barn. En fertilitetslæge fortalte mig om 18-årige tyrkiske ret nygifte piger, som havde henvendt sig til hende for at blive fertiliseret. Fertilitetslægen havde spurgt dem om, hvorfor det hastede så meget at få et barn, hvortil der blev svaret, at det var en del af deres kultur. Så er det jeg tænker, at mangen et fertilitetsproblem er blevet løst ved, at man fandt en anden partner. Det er ikke så usædvanligt, at man skifter partner, når man er ung. Hvorfor ikke indføre en 24 års regel for fertilisering?
Andra
“Fertilitetslægen havde spurgt dem om, hvorfor det hastede så meget at få et barn, hvortil der blev svaret, at det var en del af deres kultur.”
Det lyder som om de opfatter sig selv som fødemaskiner primært.
God idé med en 24 års regel også på fertiliseringsområdet, hvis unge kvinder som 18 årige mener at de skal have hjælp af det offentlige til at blive gravide. Det er ikke en praksis som jeg vil støtte op om og det mener jeg heller ikke at vores samfund skal. Det er en anden vigtig debat at få taget hul på.
Jeg fik min første søn under studiet, og det gik fint nok. Når man tager en lang uddannelse, kan man ikke forvente, at folk venter med at få børn til de er færdige. Når man bliver færdig som læge, så tikker kandidatalderen, og så kan det sagtens ses som en ulempe at skulle have orlov flere gange. Også af den grund kan det være en fordel at få børn under studiet.
Jeg kender flere, som har taget et ph-d-studie med den begrundelse, at det var bedst for børnene, når man i en periode kunne slippe for vagterne.
Det virker næsten som om I alle sammen er læger? Det med børn og karriere og hvornår kan man tillade sig at få børn er desværre stadig et højaktuelt emne.
Jeg fødte mit første barn kort efter embedseksamen og påbegyndte så turnus efter ½ års barsel. Det gik o.k. med at klare turnus men efter det halve år var godkendt kunne jeg alligevel ikke mere. Jeg følte mig “voldtaget” af et system, som gladeligt satte mig til at arbejde 60 timer om ugen selv om jeg stadig ammede og havde meget lyst til at dedikere mig til mit barn. Nu er barslen heldigvis blevet forlænget. Men det har godt nok også taget mange år. I Sverige har kvinderne vist altid haft meget bedre forhold. I dag er deres barsel på 18 mdr. og de har ret til deltid efter barslen. Dette gælder også turnuslæger og læger under speciallægeuddannelse. Man har ret til reduceret arbejdstid hvis man (langtidsammer). Børn må tidligst blive passet ude, når de er 1 år osv.
Jeg har ikke kunnet tilpasse mig det danske lægesystem. Jeg synes, det er for barskt at være småbørnsmor og skulle arbejde fuld tid eller mere. Er jeg bare en “slapssvans” og er mine argumenter imod ligestilling af kvinder? Jeg mener det ikke. For jeg kan se, at mine børn bliver så sunde fordi jeg vælger at amme dem så længe. Faktisk viser forskning, at hvis kvinder i den vestlige verden ammede deres børn i årevis, ville brystkræft måske i meget høj grad kunne forebygges. Det er jo det samme med hvornår vi tillader os selv eller samfundet tillader os af føde første barn. Venter kvinden til hun er i 30´erne risikerer hun at det umodne bryst har dannet forstadier til kræft som kan blive til rigtig kræft p.g.a. væksten i graviditeten. Får hun første barn før de 30 skulle graviditet og amning derimod give en markant beskyttelse imod brystkræft. Synes derfor at brystkræft på mange måder er en moderne, vestlig livsstilssygdom forårsaget af, at vi som kvinder forventes at konkurrere med mændene om uddannelse og karriere og det kan vi sådan set kun, hvis vi føder få børn og arbejder fuldtids eller mere.
Jeg ønsker mig, at uddannelsessystem og arbejdsmarked blev påtvunget at tage hensyn til småbørnsmødre ( og fædre for den sags skyld men de skal trods alt hverken føde eller amme). At det blev sikret, at man kunne både studere og gøre karriere og få børn. Jeg har læst, at det vist nærmest er hver 4. kvindelige læge, der aldrig får børn. Kan ikke lige finde statistikken, men mener, den er god nok, hvorimod mange mandlige læger er kendt for at være særdeles børnerige. Det er da forkert, at det åbenbart stadig skal være så svært. Oplever at man hvis man prioriterer børnene risikerer at blive smidt ud af det lægelige karrieresystem, som er baseret på en mandlig biologi. Jeg ønsker at kvinder skal være ligeværdige med mænd og opnå lige så meget uddannelse og indflydelse, men ikke som nu på bekostning af børnefødsler og amning og dermed med f.eks. brystkræft som følge. Er det ikke rimeligt at sige, at vi har to køn? Det reproduktive arbejde hviler i sagens natur primært på kvinden - har godt nok hørt om “tøramning” som de stakkels feminister påtvang deres noget vattede mænd - men det er da synd for både mand og barnet, der ikke får noget ud af anstrengelserne….Altså det er sundt at amme længe både for mor og børn - det kan yde en meget væsentlig beskyttelse imod brystkræft - men alligevel forventes det, at vi som yngre læger og i det hele taget de fleste akademikere går fra barsel og på fuld tid eller mere. Jeg ved, jeg godt kan amme alligevel. Har gjort det flere gange. Men jeg har ikke lyst til at være så meget væk fra et barn, jeg er tæt forbundet med via amning som der jo forventes.
Alligevel har jeg ambitioner om en karriere.
Jeg vil bare gøre det på MIN måde - hvor jeg vil have at karrieren skal indrette sig efter mit moderskab og ikke det omvendte som i alt for mange år har været vilkårene.
Og m.h.t. fertilitet - ja så har de danske fertilitetslæger jo lige været ude med et opråb: “Se så at få nogle børn mens tid er”- til de danske kvinder. Men det er jo da ikke nemt, når man f.eks. efter embedseksamen skal tvinges igennem en turnus som ikke er spor familievenlig og vil man ikke kan man aldrig blive speciallæge og der er kun denne ene chance.
Så ender mange kvindelige læger med at være godt oppe i 30´erne før de får børn og nogle må sande, at fertiliteten var bedre, da de var lidt yngre. Øv - ja det må da blive lavet om snart - hvorfor skal det være så svært at gøre karriere og have børn?
Jeg kan ikke både efterleve mine idealer som langtidsammende småbørnsmor og arbejde fuld tid eller mere lige efter barsel….
Til Helene
Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg er selv højtuddannet og ammende, og har taget 3 lange barsler. Nåede lige at blive gravid, mens jeg stadig var 29.
Jeg har med fuldt overlæg fundet mig et job i det private arbejdsliv, men i en sektor, hvor man ikke tager sig selv så alvorligt, at man tror at folk gider at arbejde mere end 37 timer, med mindre det brænder på. En mellemstor produktionsvirksomhed, hvor de højtuddannede går hjem kl. fire lige som alle de andre, og hvor man kan få nedsat tid, fordi de gerne vil holde på én.
Det kan anbefales - selvom det er lidt mere vanskeligt, når man er læge.
Hvilken forening skal man melde sig ind i, for at fremme de mål, du taler om? Findes der overhovedet en?
Mvh
Marianne
Helene og Marianne - se venligst en ny tråd om dette meget relevante emne
Hej Marianne!
Super at høre fra dig! Jeg leder også med stor, stor længsel efter en sådan forening!
Til lykke med din nedsatte tid!
Det er også mit brændende ønske - men lægeverdenen er tung, tung at danse med når det gælder nytænkning…..;0))