Til Redaktionen
D-vitamin spiller en vigtig rolle - også for børns udvikling. Herunder deres knogler. Fra Sundhedsstyrelsens side har der gennem mange år været alt for ensidig fokusering på mælk - samt helt uberettiget stor frygt for solen. Børns (og voksnes) største og bedste solkilde. Med det resultat, at mange forældre fejlagtigt tror - at giver de børnene mælk og holder dem væk fra solen - går alt godt. Med det skræmmende resultat, at mange børn højst sandsynligt og ud fra foreløbige undersøgelser reelt lider af D-vitaminmangel. Det gælder såvel lyshudede børn og i særdeleshed mørklødede børn. Endnu mere i de tilhyllede piger.
Vi bør i langt større grad fokusere på, hvordan børn og voksne får nok D-vitamin - herunder NOK sol! Vi skal væk fra den mangeårige solforskrækkelse og erkende, at solen også er livgivende!
Det er tid til markant kursændring.
Forkvindens blog - kommentarer til aktuelle begivenheder
12 Kommentarer
Jeg er nu lidt i tvivl om det med solen.
Jeg mener da også, vi har store problemer med hudkræft og der er det især eksponeringen og forbrændinger i tidlig barndom, der er problematisk.
Såvidt jeg har forstået så grundlægges en hudcancer jo potentielt i barneårene.
Jeg synes, det er logisk, at folkeslag med lys hudtype slet ikke kan tåle den mængde sol, som f.eks. mørkhudede mennesker fra Afrika tåler. Altså hvad med hudkræft - det kan man da dø af.
Så ja mere d-vitamin - men solen er da heller ikke ufarlig.
Det skal de, og de skal ikke bare ligge og lade sig gennemstege, men ud og cykle, løbe, svømme, lege og i det hele taget få brugt deres krop aktivt.
Alt for mange børn er for dovne og passive og bliver for fede.
Forældrene kunne passende tage del i motionen, fordi så kunne de også tabe et par kilo, og efter hvad man ser på gader og stræder og ikke mindst på antallet af biler, så ville vi kunne højne sundheden, mindske CO2 og spare millioner af kroner.
Hvis skolevejen er farlig, så gør den sikker, så børn kan cykle til skole!
Karen West - jeg kan ikke være mere enig med dig her. Vi er i den grad en cykelfamilie.
Også selv om vi faktisk ejer en bil - ja faktisk en bus!
Alligevel har jeg ikke tal på de mange nysgerrige, halvspydige, undrende og meget irriterende kommentarer, jeg har fået, når jeg cykler rundt med mine 4 børn.
Det går rigtig fint - der er utallige mulige kombinationer for at cykle selv med 4 børn.
F.eks. en baby i en autostol spændt fast i Kristianiacyklen, en ældre søskende på et sæde spændt fast med 3 seler i alt og så en søskende på en “medløber-cykel” bagefter og ældste barn cykler fint med selv.
Eller en almindelig cykel med et barn i cykelstol og så en almindelig cykelanhænger med 2 børn i og ældste barn cykler selv.
Det er ikke specielt hårdt - man vænner sig til det - og det giver faktisk nogle rigtig gode cykelben m.m., som slet ikke er at foragte m.h.t sundhed og forfængelighed.
Men på en gennemsnitlig dag skal jeg svare adskillige forbipasserende og nysgerrige på om “det ikke er hårdt?” eller “der nok læs på hva!” osv. Efterhånden har jeg lyst til at svare “i lige måde!” til sidstnævnte kommentar, da det sjældent er de mest adrætte, veltrænede, der skal kommentere hele tiden…
Men hvorfor kan danskere ikke forstå, at man kan vælge at cykle - med fire børn - ikke fordi man ikke har et forurenende og helbredsmæssigt usundt uatomobilt køretøj i husstanden - men fordi man synes det er flovt når man ser andre forældre der tager bilen for at køre deres barn 1 km. i skole f.eks.
Tænk hvis jeg standsede alle de bilister og spurgte dem om de ikke var bekymret for deres blodtryk, forureningen og deres barns forøgede risiko for at få gammelmandssukkersyge allerede i tidlig skolealder?
Helene
“når jeg cykler rundt med mine 4 børn.”
Rigtig godt gået.
Dine børn kommer til at klare sig godt når de bliver ældre. Både i trafikken og motorisk i det hele taget. Det er en rigtig god investering og dine børn vil takke dig for det når de bliver voksne. Gid flere ville gøre som dig. Også indvandrerfamilier. Både mænd, kvinder og børn.
Tak Dorte!
Men det er bare som om mange mennesker synes, det er flovt eller fattigrøvsagtigt at cykle - især med så mange børn.
Men for mig er det en stor rigdom.
Efterhånden kommer der flere og flere beviser på, at motion også er et lægemiddel i sig selv. Bare tænk på begrebet: motion på recept. Man har jo fundet ud af, at musklens funktion er meget mere end bare bevægelse. NÅr vi bruger vores muskler dannes der aktive stoffer, som beskytter os imod sygdom - f.eks. sukkersyge.
Og så får ens børn jo også sol og dermed D-vitamin. Det gør de ikke i samme grad inde i en bil. Men det er som om der stadig er en mentalitet omkring, at det handler om at komme kørende med sit barn i bil til skolen og helst en så blærerøvsagtig bil som muligt.
Men så tænker jeg - cykelfattigrøven ler sidst og bedst!
Men altså m.h.t. soldyrkelse - så er min filosofi stadig at sol er noget, man skal udsætte sig for i beherskede doser.
Jeg kan godt finde en masse videnskabelig argumentation herfor.
I stedet vil jeg vedgå, at der nok er noget om, at danske børn og voksne skal have mere D-vitamin. Men jeg er ikke sikker på, at sol i store mængder er vejen frem.
Hvorfor mener du Vibeke Manniche, at vi ikke skal være bange for hudkræft mere?
Det er dog en af de kræftformer, der har vist en bekymrende stigende incidens.
Og hudkræft grundlægges i børneårene, hvor hyppige episoder med rød hud disponerer til hudkræft som voksen - og det kan man dø af.
Det er spændende med din indfaldsvinkel - og jeg ved godt, at sol også er sundt.
Men det er da alligevel en - lidt svær - balancegang - eller hvad?
Helene - jeg mener bestemt, at vi skal være bange for meget. Også hudkræft. Hvordan var det nu Poul Kjøller sang ..Vi voksne kan også være bange…
Spøg til side. Pointen er blot, at hudkræft har været så ekstremt i fokus - at vi helt har glemt solens gavnlige virkninger. Børnene skal undgå solskoldninger. Ingen tvivl om den sag - men de skal ikke undgå solen. Der er en ganske stor forskel herpå.
Hvis man opholder sig udenfor lige fra det tidlige forår, bliver man langsomt hærdet til at kunne tåle solen. Så kan man tage solcreme på, når man smider T-shirten en varm sommerdag, eller man kan tage T-shirten på igen, når man har fået nok sol. Jeg tror, jeg har givet mine børn solcreme på én gang i år. Mere har ikke været nødvendigt.
Hvad angår cykling, så synes jeg, at lovkravet om en nummerplade bag på cykelstativet, skal fjernes. Det er det, der forhindrer mig i at tage min cykel med, når jeg pendler til mit arbejde. Jeg ville ellers gerne cykle de sidste km til arbejde. Jeg har prøvet at parkere min cykel på en handelsskole, men cyklen blev udsat for hærværk.
Så en tv-udsendelse med en mand, der cyklede rigtig langt på job. Det kunne han fordi han havde købt en slags cykelbil - har desværre glemt navnet. Den kostede lidt dyrt, men den tjente sig selv hjem i løbet af forholdsvis kort tid sammenlignet med, hvad f.eks. benzin koster. Den lignede lidt en ellert men det var altså en cykel, hvor manden så sad trygt og varm og i tørvejr og cyklede afsted, men med en pænt høj fart, fordi der også var en hjælpemotor i (cykel)bilen.
Perfekt ide for de, der ellers har for langt på en almindelig cykel med rugbrødsmotor.
Ja, væk med den åndsvage nummerplade-regel, men der skal sættes ind på flere fronter, hvis vi for alvor skal være et cykelsamfund. Som jeg håber, vi kan blive. Politiet gider ikke engang PRØVE at opklare cykeltyverier. Da jeg for år tilbage boede i storbyen, lærte jeg lynhurtigt og på den hårde måde, at man gør sig bedst med noget, der ligner et gammelt hakkebræt.
Problemet er jo, at vi er blevet så rige, at vi simpelthen mister nogle fordele.
Fordelene ved ikke at have råd til at lade sig transportere rundt.
P.t. finder jeg så meget inspiration i at læse om, hvordan mennesker levede i gamle dage, hvor gamle dage såmænd blot kan være 1930 eller 1940. Jeg læste om gymnastikguruens Helle? Gotveds ungdom, hvor de ikke havde råd til togbiletten. Så fattige var de. Men de var så to, der havde en cykel - til deling. Så gjorde de det, at de kom frem - og det var langt - ved at skiftes til at cykle og løbe. Den ene cyklede et stykke vej, smed cyklen, løb videre og den anden nåede frem til cyklen, passerede den første og smed så cyklen et stykke fremme. Imponerende. Tænk at have sådan en viljestyrke og have et så naturligt forhold til at kunne bruge sin krop som transportmiddel over en faktisk meget lang afstand. Tror det var tværs over Fyn eller sådan noget? Og tænk kun at have en cykel til deling!
I dag er vi så rige. Men vi mangler så nogle vigtigt ting: tid og motion f.eks.
Motion og D-vitamin hører unægteligt sammen, for når vi lader os passivt transportere får vi heller ingen sol. Med mindre vi ejer en sportsvogn med soltag- og så rige er de fleste dog alligevel ikke endnu.
En af velsignelserne ved at have sin egen bil er, at man ikke behøver at flytte, hver gang man skifter arbejde. Det er derfor, jeg pendler. Så behøver mine børn ikke som tidligere tiders lægebørn flytte, fordi jeg lige har skiftet arbejde.