Selvfølgelig kan man forbyde burka på lærere og pædagoger – og bør gøre det.
Det diskuteres med god ret – og bør selvfølgelig forbydes. Ligesom tilfældet også er med det stærkt kvindeundertrykkende tørklæde.
For nogle år siden traf Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en afgørelse, som afviste en klage fra en muslimsk kvinde og skolelærer i Schweiz, der blev fyret på grund af tørklædet, og som ville appellere sagen til domstolen. Domstolen afviste kvinden ud fra en opfattelse af, at tørklædet er uforeneligt med de demokratiske principper, som skolelærere skal undervise efter.
Selv om man tror på denne eller hin Gud har man ikke fri ret til at klæde sig som man vil – og da slet ikke, hvis det er forbundet med stærkt kvindeundertrykkende signaler. Det harmonerer på ingen måde med de værdier, som lærere og pædagoger netop skal undervise danske piger og drenge i! Så lad os endelig få forbudt såvel tørklæde som burka på lærere og pædagoger.
I forvejen er der en ganske omfattende dresscode blandt lærere og pædagoger – oftest uudtalt. Men ingen møder i bikini – ej heller får de lov hertil – også selv om de måtte tilbede bikiniguden. Der er ingen forskel – overhovedet. Dog forbliver jeg umådelig træt af mandlige ´eksperter´ som har meget let ved at få øje på hvorfor fx burka ikke kan/må/bør forbydes - de skulle skamme sig. Det er jo åbenlyst hvad det handler om - nemlig egen drømmetænkning. Og udgør en helt reel trussel for os kvinder. Uanset hvilken Gud vi måtte tilbede.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/01/19/155233.htm

8 Kommentarer
Løkke har altså fået nogle points hos mig - og det troede jeg ellers ikke var muligt.
Men jeg synes udtalelsen om, at antallet af kvinder som bærer niqab eller burka er irrelevant - fordi 1 er alt, alt for mange - er lige i øjet.
Jeg deler Løkkes synspunkt om, at hvis vore børn skulle undervises af en totalt tildækket lærer, så ville vi være nødt til at protestere på vore børns vegne - om der kun fandtes det ene tilfælde i hele det uendelige univers…
Og i øvrigt så støtter Jeg Pia Kjærsgaards harme over, at man har fundet “sandhedsvidner” såsom Abdul W. Pedersen til at vidne om antallet af burka- og niqabklædte kvinder i landet.
Jeg har selv set så mange kvinder gå rundt klædt ud som Bøh-manden, så jeg tror ikke på antallet.
Det er jo også ligegyldigt om der er 3, 300 eller 30.000. Tendensen i sig selv er så skræmmende, at det da ikke gør noget, at være på forkant og lovgive inden det evt. for alvor bliver et massivt problem.
Jeg så engang to burkaklædte kvinder komme gående med….et burkaklædt barn på måske 8-9 år….i hvert fald var der dømt børne-Darth-Vader tvangs-udklædning året rundt…måske var ansigtet frit men det var da også alt….
Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at udbryde - jamen det kan I da ikke!
Men man skal se meget før øjnene triller ud.
Selvfølgelig skal vi ind og sætte nogle grænser her - for de her mennesker - de har tydeligt demonstreret at de ikke evner at sætte dem selv!!!
Det kender vi fra så mange religiøse katastrofer og sekterisk virksomhed verden rundt. Vi må som civiliseret samfund kunne beskytte os mod religion når den bliver sindssyg - og går grassat - og hvis det er grundlovsstridigt - så er grundloven ikke god nok i aktuelle udformning.
Den er jo også ved at være en gammel sag - og blev forfattet på et tidspunkt, hvor man ikke for alvor var bevidst om hvilket globale katastrofer ukritisk respekt for religion i enhver gyselig afskygning vil kunne medføre.
Grundloven er ikke Gud him-self.
Kan den ikke klare jobbet - så lav skidtet om!
P.S - Grundloven er heller ikke Gud her-self - ja for vi ved jo altså ret beset ikke hvilket køn guddommeligheden måtte have…selv om vi har en årelang patriarkalsk tradition.
Helene og Vibeke - I har fuldstændigt ret!
Ja, lad os få sendt nogle sunde signaler og få nogle gode rollemodeller til vore børn i stedet for det midelalderlige og ekstremt undertrykkende kvindeideal, tilsløringen står for.
Mænd kan rejse til Afghanistan, hvis de tænder på kvinder i telt.
middelalderlige…
Smukt og godt skrevet Vibeke Manniche. Jeg er helt enig i dine synspunkter.
- Problemet i forhold til grundloven kommer, når det er rettet mod noget religiøst,
siger Sten Bønsing, lektor i offentlig ret på Aalborg Universit
Så er religion igen blevet (mis)brugt.
Hvor tit skal det dog siges at det er kulturelt bestemt og ikke har noget med religion at gøre???
@Rachel
Selvfølgelig har det “noget med religion at gøre”. De tror jo, de pleaser deres modbydelige allah ved at bære sæk over hovedet. Eller ved at sørge for, at konerne gør det.