Jesper Langballe har skrevet en opinion – og alle synes at falde over egne ben for at tage afstand hertil. Men hvad er egentlig essensen? Jo – at han påpeger at der ER muslimske fædre, som indgår i kvindelikvideringer eller har kendskab til onklers – eller for egen skyld – egne overgreb på døtrene.
Hvad Langballes bevæggrunde er interesserer mig ikke – men det gør til gengæld de reelle nemlig forhold. Nemlig at der muslimske piger og kvinder – også her i landet – som udsættes for grove overgreb fra fædrenes side – vold, seksuelle krænkelser og i få tilfælde kvindelikvideringer eller trusler herom. Det er faktum – og jeg kender personligt til flere af disse sager.
I stedet for at diskutere retorik bør vi i endnu større grad hjælpe disse ulykkelige piger og kvinder – så de får samme rettigheder og muligheder som ikke-muslimske piger og kvinder. Samme vilkår og rettigheder. Det er langt fra tilfældet for alle muslimske piger og kvinder i dag – og det er det, som bør være det reelle omdrejningspunkt.
http://www.berlingske.dk/kommentarer/islams-formoerkede-kvindesyn
18 Kommentarer
Netop - lad os få sat fokus på de undertrykte kvinder.
Der er desværre nok ingen tvivl om at der er noget om Langballes påstand!
Det man så kan være uenige om er hvordan den bør fremføres:
Hedegaard og Langballe m. fl. mener tilsyneladende at man har gået som katten om den varme grød længe nok og vælger efter lang tids tøven at sige tingene ligeud og droppe de traditionelle omsvøb. Og på en måde er det da lykkedes dem at blive hørt.
Andre borgerlige er nok ikke uenige med dem i substansen, men mener at man skal være yderst forsigtige med hvordan man udtrykker sig af hensyn til om man skræmmer vælgerflertallet, sårer almindelige muslimer, øger risiko for terror osv. Og man kan vel godt forstå at de der har det politiske ansvar har den holdning.
Men overfor dem finder man det helt modsatte standpunkt hos alle de der er ansvarlige for den nuværende misere fordi de lod vore grænser stå åbne for en katastrofal indvandring af folk fra en potentielt fjendtlig kultur. De vil helst ignorere problemet og snakke om noget andet og er trængt så meget af virkeligheden at de øjeblikkelig forsvarer sig med frådende angreb på enhver der vover at anfægte deres tro på at det nok skal gå selv om de ikke har noget bud på hvordan.
Langballes og andres udtalelser drysser salt i såret hos alle de der engang naivt troede at integration blot handlede om at give folk job og uddannelse så skulle alt det andet nok komme af sig selv!
Fædres og ægtemænds overgreb mod kvinder og døtre forsvinder ikke ved at vi ikke taler om det. Vold er i alle tilfælde et problem. Ved at tale om problemerne kan kvinder og døtre i voldstyngede familier få information om hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Og vi kan forhåbentlig med vedvarende kritik af volden ændre holdning og adfærd hos de fædre og ægtemænd der er voldelige.
“Landets krisecentre får i stigende grad besøg af kvinder med indvandrerbaggrund. Det bekræfter Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOOK). For seks år siden havde hver fjerde bruger af kvinde-krisecentrene indvandrerbaggrund. I dag er det næsten hver anden.”
http:/ /jp.dk/indland/article1707648.ece
(fjern mellemrum mellem skråstreger)
Det har nok meget at sige hvordan budskabet bliver fremført - med sukker eller eddike. Der er vist ikke tvivl om at indvandrerkvinder har mange problemer og jeg tror de er magtesløse hvis ikke krisecentre m.v. er der for at hjælpe dem. Det er hjælp til selvhjælp bl.a. for de kvinder der “blot” går hjemme for at stå til rådighed, hvis de kunne komme ud mellem andre mennesker, få arbejde, lære sprog og i det hele taget få lov til at have et liv. Mon ikke også den misforståede tilbedelse af drengebørn skulle tages op til overvejelse, det er dog uhyrligt hvordan de får lov til at føre sig frem medens pigerne har at gøre hvad “fader” siger.
Derfor er der behov for at stå frem og kæmpe imod selvom det ikke altid bliver gjort på en måde som kkke alle synes om. Der er desværre en tendens til at man hellere tier frem for at provokere.
nb
Langballes heltemodige udtalelser står i stærk kontrast med mandens mangel på konsekvens og mod når det virkeligt gælder.
Da der var udsigt til et flertal for en lov der forbyder religiøst motiveret kønslemlæstelse svigte han noget så grusomt, sammen med i øvrigt Kathrine Lilleør..
Dansk Folkepartis Jesper Langballe forsvarer nu omskæring af drengebørn”>Dansk Folkepartis Jesper Langballe forsvarer nu omskæring af drengebørn
ja, det er nødvendigt at de unger piger kommer ud og blandt andre unge danske piger, så de ikke bliver brugt af fædre, onkler og fætre. Der er jo flere unge indvandre piger, som er stået frem på skærmen og har fortalt om, hvorfor de er på hjem, som beskytter dem mod deres familier. Ja, ikke en gang moderen beskytter sine. Det er en ond cirkel som kun kan brydes hvis vi alle taler om dette, og bliver ved, indtil pigerne har hørt om deres rettigheder og kan bruge dem. Og deres fædre har erkendt, at deres døtre er kvinder med ansvar for deres eget liv. Det er tit en voldsom overskrift der kommer, men det er nødvendigt hvis vi skal dette uhumske til livs, som praktiseres fra deres fædre, onkler og fætre.
Jeg undrer mig også over, hvordan Langballe og Hedegaards udtalelser kan skabe en sådan tumult og debat.
Vi har jo læst om hvordan det de siger er sket den ene gang efter den anden - også her i landet - og i det øvrige Norden.
Så hvordan kan det udløse en sådant ramaskrig, at nogle siger det vi alle ved - det som er stærkt underbygget, dokumenteret og faktuelle forhold?
Det synes jeg er det egentlige spørgsmål her!
Og så gider jeg ikke høre på islams selvmedlidenhed i den forbindelse!
Det er ikke æresskabende at man i stedet for at sige - ja de ting sker- det er ikke acceptabelt - vi vil handle nu! - i stedet piver over, at der sørme er nogle der opdager det - og siger fra!!!
Vi ser det samme i katolocismen, hvor man “sjovt nok” også har et så sexforskrækket og kvindeundertrykkende syn på livet, så også den religion har udløst massive overgreb på børn som er endt i kløerne på syge religiøse mennesker med magt.
Jeg kan ikke se hvorfor islam skal fredes?
De får det de selv har gjort sig fortjent til - nøjagtig ligesom alle andre religiøse retninger med svære lig i lasten.
Det er virkelig en højst besynderlig debat, at se, at det er budbringeren der forsøges skudt ned - og ikke forbryderne!!!
Og ja - at man ikke kan se det underforståede i udtalelsen - at det er islam der angribes - ikke hver eneste muslim i hele verden! - det synes jeg må være en tilstræbt dumhed og manglende evne til selv at undgå grove generaliseringer i aktuelle debat.
Helene
Fantastisk godt skrevet og lige på kornet!
Tak skal du have!
Det er dejligt med lidt ros også - selv om jeg nu kun anspores af kritik - til at kæmpe endnu hårdere for det jeg tror på!…
Men det er jo rigtigt, at denne debat får sat fokus på den centrale problemstilling: at islam på en eller anden måde har fået tiltusket sig en særstilling her i Europa.
Hvordan imamerne har gjort det ved jeg ikke, men der er ingen andre religiøse grupperinger, der kunne tillade sig samme adfærd og så blive mødt med en slags sympatibølge…eller i hvert fald få lov til at krænke basale menneskerettigheder, få sat ytringsfriheden under ekstremt pres og få sat spørgsmålstegn ved demokrati og alle de værdier vi har kæmpet for og som gør, at vores land er rigt og velfungerende i modsætning til de lande, hvor islam er fremherskende.
Hvorfor har islam fået særstatus som en religiøs gruppering, som det er synd for, når man påpeger deres mange lig i lasten?
Vi har da også indvandrere og flygtninge med kristen, katolsk, buddistisk osv. baggrunde - men dem er det jo ikke synd for når aviser og film dokumenterer de katoske præster og nonners grove overgreb på de børn, de fik magt over.
Jeg er enig med Henriette Kjær i at “nok er nok” - men med omvendt fortegn!
Hvordan er det at visse danske muslimer skaber sig - og ter sig som om de var overmennesker, der skal have særrettigheder - til at håne danskere - kalde danskere for moralsk fordærvede, degenererede, alkoholikere, ludere osv… mens deres eget hykleriske religiøse fordærv og sygelige dobbeltmoral indenfor mange familier og især blandt imamerne ikke må komme for en dag.
Man kan sige om Hedegaard og Langballe hvad man vil. Jeg støtter dem givet ikke på alle punkter. Men det gør jeg ikke i forhold noget menneske eller nogen sag.
Men lige netop på dette punkt er de den lille dreng, der råber: “(islam) kejseren har jo ikke noget tøj på” - eller var det en konge - ligegyldigt. Eventyret er historien om når en folkestemning forføres af latterlige magthavere ( imamer og deres følge) - og nogle må sige: nok ER nok!
Helene,
Jeg tror Hedegård & Langballe’s udtalelser skaber uro fordi mange ikke forbinder dem med dialog.
Det ses nok som angreb men det kan man sige at al kritisk indgang til Islam ses som, også hvis den kommer fra mere saglige individer og herunder også muslimske kritikere.
Dete er et (adskilt) problem og et undervurderet og fundamentalt af slagsen. Men hvor imod denne gruppe søger dialog og forandring gennem nyfortolkning og kritisk tilgang, så er det nok ikke det some Hedegård og Langballe, især sidstenævnte.
Mange har allerede fundet sig godt til rette i offerrollen, som danskere er med til holde fast i ved at tale dem efter munden, og jeg tror at sådanne udtalelser kun bekræfter dem i deres oftest påtagede offerrolle og bistår syndebukmentaliteten.
Så faktisk vinder man intet her. Man kunne have formuleret kritikken anderledes lidt ligesom Kristina Aamund gjorde overfor Abdul Wahid dog en tand mindre aggressiv.
Generelt er det dog normen, at mflertallet bruger analogien, at det er en milliard muslimer som angribes, tilsat de sædvanlige karaktermord, implicitte trusler, injurier istedet for at forholde sig til måske religionen, som alle muslimer praktiserer selektivt omend man ikke ønsker at erkende dette. Det bevirker, at man ikke kan tale kritisk om sin religion og istedet er tvunget til at tie og følge flokken selvom man mener anderledes. Prisen er for høj. Hvad der er sørgeligt er at mange danskere også bakker op om dette bevidst eller ubevidst. Således kvæles kritiske røster effektivt og sikkert.
Men, men, Langballe og Hedegård tror jeg ikke bekymrer sig om pigerne eller kvinderne som sådan men mere ønsker at provokere. Lidt lig hvad Balder skriver foroven.
Safiyah
“Langballe og Hedegård tror jeg ikke bekymrer sig om pigerne eller kvinderne som sådan men mere ønsker at provokere.”
Er det noget du kan dokumentere?
Jeg tror da bestemt også de ønsker at provokere. At tro andet ville ikke være særlig intelligent.
Men hvad er det så der er galt med det?
Debatten kunne muligvis godt trænge til noget provokation, fordi vi her i landet i årtier har haft en usund berøringsangst og decideret syg “respekt” for religion og især islamiske traditioner - uden at gøre sig den anstrengelse at analysere om de her traditioner FORTJENER respekt.
Nogle gange er provokationen nødvendig.
For at samfundet kan få øjnene op for, hvor forkerte og syge mange af de her traditioner i virkeligheden er og at de ikke fortjener respekt - men fortjener stor, stor disrespekt.
Jeg tror netop at Hedegaard og Langballe harmes så meget over den behandling af især piger og kvinder som stadig foregår i mange muslimske miljøer, at de derfor kan have svært ved en dialog.
Ikke al adfærd ligger op til dialog!
Hvad dialog skal man have med fædre der myrder deres døtre - alene fordi døtrene selv vil vælge deres fremtidige partner?
Der er situationer som er så grelle, så dialog er umuliggjort grundet den ekstreme adfærd.
Og hvad dialog er der i at myrde sine børn?
I øvrigt synes jeg ikke Christina Aamand var aggressiv i aktuelle debat med Abdul Wahid.
Jeg synes hun var dygtig og hun havde bestemt overtaget - hun var overlegen og han blev ydmyget.
Det fortjente han og det fortjener han.
Det var fuldstændig passende at han fik den retorik for den passede til hans løgne og manipulationer.
Det er ikke aggression at afsløre grove løgne og manipulationer!
Det er bare passende!
Dorte,
Jeg mindes ikke, at de konkret har gjort noget eller forslået noget, som kunne gavne disse udsatte kvinder. Men hvis du mener du kan dokumentere, at de handler som de taler, så lytter jeg.
Helene,
Det er heller ikke særligt intelligent at provokere bare for at provokere. Det skulle gerne have en resultat af slagsen ellers bliver sangen gammel efterhånden.
Langballe og Hedegård ønsker ingen dialog. De fremsætter deres holdninger og det er sådan set det. De forsøger ikke at nå folk. At de skulle have kvindernes tarv på sinde, passer ikke, ellers vil de forsøge med en dialog med resultat og nogle gange er diplomati iorden UDEN at man giver afkald på sin kritik eller holdepunkt.
“Hvad dialog skal man have med fædre der myrder deres døtre - alene fordi døtrene selv vil vælge deres fremtidige partner?”
Altså jeg skal ikke benægte at truslen er der, men er det ikke en tand overdrevet at insinuere, det er et generelt problem. Mine forældre vil f.eks. aldrig myrde mig uanset hvad. Der har aldrig været tvang. Dermed ikke sagt, vi ikke kan være meget uenige. Men det er et forhold baseret på respekt. Det er noget jeg agter at giver videre når jeg får børn. Jeg er ivrig modstander af æresdrab, undertrykkelse og tvang (implicit eller eksplicit) og at man fejer det under tæppet som om det ikke eksisterer blot så man ikke “støder” nogen. Men derfra og så konkludere “muslimske mænd” generelt gør det. Helt ærligt mange er altså kommet videre og de de ved bedre. Så er der nogle som er udenfor rækkevidde, men hvem taler vi om? Så må de herrer præcisere hvem de mener fordi lige nu lyder det som et generelt og udbredt problem.
Dialog kan skabes, hvis man vil, ikke altid men ofte. Det vil Hedegård og Langballe ikke. Jeg tror mere, de sigter efter at skabe nogle sensations overskrifter (som sagtens kan have sandhed i sig), men det er mere for deres eget gavn end for muslimske kvinders tarv og sikkerhed.
Hvordan skaber man løsninger, hvis man ikke kan kommunikere?
“Det er ikke aggression at afsløre grove løgne og manipulationer!”
Jeg ser hende som en tand for aggressiv i lige den samtale og mener man sagtens kan afsløre en person og hans manglende vilje til at håndtere et velkendt problem uden at være helt så aggressiv. Jeg tror, mange vil have fået mere ud af det. Men sådan er vi jo så forskellige.
Kort sagt: jeg mener bare at man kan opnå mere hvis man forsøger at møde hinanden. Man behøver ikke kunne forstå eller være 100% enige.
Dette helt uden at give afkald på retten til kritik og ytring, vel og mærke. Jeg er selv kritisk af natur. Så det er ikke fordi jeg forslår, alle bare lader som alt er OK og alt bare skal respekteres og så kører det hele bare problemfrit.
Men hvad opnår Hedegård og Langballe lige præcis med denne hadfulde retorik? Altså udover lidt overskrifter og opmærksomhed omkring deres person?
Hvis dialog skal lykkes skal den være gensidig.
Jeg tror, at i lige netop de ting, vi diskuterer her er det netop i kvindernes tarv at “provokere” - og skabe debat om disse tabubelagt emner, for det imamerne ønsker er jo, at der ikke skal fokus på det.
Det er der desværre også en del muslimer, der ikke ønsker - måske fordi de også skammer sig over den del af deres egen kultur - og har svært ved at indrømme, at den eksisterer og nok er mere udbredt end man lige tror.
Det kan godt være, der ikke sker konkrete æresdrab hver og hver anden dag, men de sker rent faktisk. Også her i Norden.
Og for hver kvinde, der bliver myrdet er det altså ikke urimeligt at antage, at der er 1000 eller 10.000 som bliver tæsket voldsomt og måske med potentiel livsfarlig vold - eller blot truslen herom ligger så meget i luften, så pigen eller kvinden makker ret - og ja så ender det ikke med drab - men kun fordi kvinden simpelthen er for bange - og dette givet helt reelt.
Der er meget vold mod kvinder og børn i muslimske familier.
Det er dokumenteret bl.a. via en skoleundersøgelse, hvor man spurgte børnene om de blev slået som en del af opdragelsen.
Det var der ekstremt mange indvandrerbørn, der blev.
Så drabet er jo så den ultimative voldshandling - som man kunne kalde toppen af det underliggende isbjerg som er baseret på vold og krænkelse og undertrykkelse via trusler om udstødelse og legemsbeskadeligelse - grov fysisk og psykisk vold.
Jeg ser det ikke sådan, at Langballe og Hedegaard ikke ønsker en dialog.
Jeg ser det sådan, at de mennesker, der er en del af denne voldskultur ikke er til at nå med dialog.
Der skal skrappere midler til. For mange af dem føler det er deres ret at anvende volden - de er vokset op med den - og fører den som noget naturligt - en mands naturlige ret - videre.
Her er dialog ikke kvindernes og børnenes tarv!
De der vil dialog opsøger den jo selv - og de er ikke problemet.
En stor del at problemet med debatten er netop at man tror man kan tale og dialogisere sig ud af alting.
Men der findes mange mennesker også i disse miljøer som er udenfor pædagogisk rækkevidde.
Hvor det der hjælper er, at sætte grænser - og vise, at dette tolererer samfundet ikke!
Punktum.
Har selv siddet og talt med en ung indvandrer som blev tæsket og brændt og skåret i af sin far som barn - og som i øvrigt blev nægtet kontakt til sin mor - fordi han jo var farens ejendom.
Han fortalte det også i skolen - men gjorde de noget?
Ja! De tog skam en dialog med faren, som så gik hjem og - fortsatte ufortrødent…
Den unge mand var nu selv voldelig overfor sin kone og sine børn - og han tog stoffer - og hun var taget på krisecenter.
Det var meget trist for han var en sympatisk ung mand - men totalt svigtet af den dialogorienterede samfund - dialogomsorgssvigt har vi så meget af - så af og til er det forfriskende med en Langballe og en Hedegaard, der kan se, at nogle gange er dialog = omsorgssvigt.
Således tror jeg ikke på, at L og H er “onde” mennesker, der bare ser deres snit til at hetze de stakkels muslimer og som er ligeglade med kvinderne.
Den er en tand for tynd - og lidt for usympatisk “offeragtig”.
Langballe og Hedegaard er måske nogle lidt specielle typer, men de har altså nogle pointer - som man bør lytte til.
Hvad nytter provokation hvis der ikke kommer noget ud af det?
Hvor er oprigtigheden og reel bekymring i denne sammenhæng?
Derfor mener jeg ikke H & L tjener til andet end at lave oprør og ikke fordi ønsker at værne sig om disse kvinder. Og den taktik fører ingen vegne.
Dermed ikke sagt at man skal sidde med en naiv tro på, at hvis vi nu alle holder hinanden i hånder og taler sammen så går det nok.
Det gør det ikke. Og nogle problemer kræver handling, hvor ord ikke rækker. Det være sig poitiske tiltag, restriktioner osv. Uanset hvor mange danskere modsætter sig 24 års reglen i kærlighedens i frihedens navn, så glemmer det oftest at kærligheden er ikke hvad der fører fætre og kusiner eller et menneske født og opvokset i danmark med en mand som familien tilfældigvis kender tilbage i landsbyen i Tyrkiet, Pakistan osv. Der ligger til gengæld nogle konkrete overvejelser bag. Man glemmer at for disse piger (og drenge) har 24 års reglen været en måde at vinde tid på og reelt bevirket, at familier måtte indstille sig på at finde nogen her og give efter for børnene vilje.
Men jeg synes virkelig ikke det hjælper at stå og kalde alle muslimske mænd for voldtægtsforbrydere eller voldsmænd. Jeg kan ikke se hvad det fører med sig andet end stædig fastholdelse af offerrolle.
Nogle mennesker kan ikke dialog. Vil ikke. H & L er nogle af dem, ligesom de mænd som vil kontrollere “deres” kvinder og ser dem som deres ejendom, hvor det øvrige “danske” samfund bare skal blande sig uden om. Det gør samfundet jo også. Modstanden må også komme indefra og disse kvinder må stå op og sige fra. Jeg tror virkelig der ligge er e magt hos kvinderne som de ikke bruger.
Når Mohammad Rafiq skriver om ære og tvangsægteskaber blandt herboende indvandrere i en bog, og kendte indvandrere slår ned på ham med trusler og bagvaskelse i, så bør man læse, hvad han skriver og tage afstand fra sådanne kulturelle traditioner. Det gør man ikke. Det hele drukner i (selv)censur og “vi skal ikke tale om det” mentaliteten.
Jeg ved ikke hvad løsningerne er fordi jeg synes den mentale kontrol og det psykiske pres blandt indvandrere overfor hinanden er langt værre og det gør det svært at leve når man lever på andres præmisser. Sådanne “afsløringer” mødes oftest med skepsis hos danskere og det ser jeg som et problem.
H & L kan hverken bidrage eller rette op på noget. Næ, hvis man nu hørte dette komme fra indvandrerkvinder, så tror jeg reelt der vil være en forskel. Det bliver svært at klandre dem for at være anti-muslimer og racister. Men disse røster udebliver.
Jeg mener at folk selv har en større rolle i dette men når man spiller med flokken og tier, hvor man burde turde, så løses problemerne ikke. Selvkritik er en udfordring for flertallet af muslimske indvandrere og deres afkom. Det er en kendsgerning. Og hvordan man overvinder den hurdle, ved jeg ikke. Men da ikke gennem yderligere splittelse.