logo

flerkoneri

Der var en udsendelse fra en højskole, hvor flere unge indvandrereom var samlet. Integrationsministeriet stod for dette arrangement. En ung kvinde fra Irak blev spurgt om hvad og hvordan hun fandt sig tilpas her i landet.

Hun sagde, at hun mente vi var meget dobbelt moralske, når vi var imod flerkoneri, men kunne have flere kærester og måske også ind imellem gå fra mand eller kone eller være utro.

Jeg sad og ventede på om der var nogle af de andre tilstedeværende, som kunne se forskellen for kvinden.

For flerkoneri går jeg ikke ind for, og jeg kunne godt nok ikke slå op i grundloven, men jeg mener ikke at det er lovligt. Og samtidig mener jeg at det er undertrykkende for kvinderne, men hun mente det modsatte.

Der var ikke nogle af de andre indvandrere som ville udtale sig om dette emne.

En handling i afmagt.

2. Juni 2010 satte jeg fokus på forældreansvarsloven efter udsendelsen “Kontant”, som satte fokus på mislykkede “børnedelinger”. En lov som tydeligvis mere end noget andet , har fokus på forældrenes behov end barnets tarv. Forældrene skal samarbejde koste hvad det vil.
Det lykkedes heldigvis i de fleste tilfælde, og jeg billiger et hvert samarbejde men i enkelte tilfælde er denne opgave fuldstændig umulig, især hvis faderen  (eller moderen) har været voldelig, truende eller fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde. På trods af dette, ender disse sager ofte  ud i at forældrene skal samarbejde og børnene deles. Børnene tvinges til samvær på trods af angst og gråd. Kvinder stavnsbindes til voldelige eksmænd.
Præst Sidsel Lyster er en af de kvinder, som vil gå langt for at forhindre samvær med faderen, fordi faderen i hendes øjne er psykisk ustabil og datteren (som det hele jo skal handle om), reagerer med gråd, når hun skal møde faderen. Sidsel Lyster er nu fængslet på 16. døgn for at nægte udleveringen.
For mig er dette tydeligvis en handling i afmagt, for at tvinge myndigheder og implementerede til at se hendes sag og forældreansvarsloven efter i sømmene.
En lov som givetvis, er tænkt som en god ting, men som har givet bagslag i for meget hensynstagen til forældrene.

http://www.bt.dk/krimi/praest-i-faengsel-sit-barn

Burka forbud i Frankrig

Ifølge TV har der været afstemning om brug af Burka i Frankrig, og hvis det når hele vejen rundt bliver der indført forbud og bøder til kvinden - eller mere korrekt mener jeg, hvis det er et krav fra manden, at hun skal være tildækket, så er det ham der skal have bøden.

Jeg kan nu ikke se, hvordan politiet skal finde ud af dette, for hvis kvinden ikke må gå rundt uden burka, er hun vil heller ikke klar til at oplyse, hvem der kræver hun har denne dragt på.

Der blev samtidig oplyst at flere steder i EU er der også krav om påklædning i det offentlige rum. Og det er jo først og fremmest for at kvinden ikke skal acceptere kvindeundertrykkelse. Men jeg tror at det varer mange år før kvinderne bliver klar til at smide “uniformen” fordi hvis ikke deres mænd har fremsat krav, ja, så er det måske naboer, gammel mor eller gammel svigermor, som er ude med riven. Så jeg mener at det er meget vigtigt at vi støtter kvinderne i frihed og ikke i undertrykkelse.

Ældre diskriminerer ansatte med tørklæder

I HK Kommunals fagblad stod i maj måned en artikel om, at episoder i Næstved kommunes borgerservice, hvor pensionister havde nægtet - af forskellige årsager - at blive ekspederet af medarbejdere, som bar tørklæde. Ifølge artiklen havde disse episoder haft stor psykisk effekt på de implicerede medarbejdere, som bar tørklæde, man havde endog taget dem fra ekspeditionen i en periode for at skåne dem. Endvidere understreger HK kommunal, at kommuner bør sikre deres medarbejdere mod “chikane”, som de kalder det, og at de ikke fravælges pga. deres etniske oprindelse.

Artiklen har været drøftet en hel del med både for og imod på HK Kommunals hjemmeside.

Men jeg synes, at det er meget modigt af de pågældende pensionister at sige fra. Og at HK Kommunal ikke kan se, at det ikke er pga.  deres etniske oprindelse, at de fravælges, men pga. tørklædet, det er for dårligt.

Bente Wissing Olsen

Ny lov i Frankrig - kan nu straffe psykisk vold.

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/france/7863702/Husbands-can-be-jailed-for-insulting-wives-under-new-French-law.html

The law – the first of its kind – means that partners who make such insults or threats of physical violence faces up to three years in prison and a €75,000 (£60,000) fine.

Det  er jo utrolig dejligt at se og læse at man nu kan straffe for at udøve psykisk vold overfor sin ægtefælle. Naturligvis gælder den begge veje, men vi ved at mange kvinder er underlagt denne form for vold, som kan og er meget svær at bevise samt at der ingen lovgivning er på området. Nu kun i Frankrig altså.

Den burde så også gælde overfor børn. Da kvinder og børn er lige udsatte fra en mand med disse tendenser. I dag skal man have blå mærker for at kunne straffe for vold, selvom psykisk vold til tider kan være endnu mere ødelæggende.

Ligestillingen har gennemgået en rivende udvikling.

Men desværre synes det mest der hvor det ikke er mest hensigtsmæssigt eller noget som får mig som kvinde til at være stolt.

Siden 1980 er kvinders andel af samtlige strafferetslige afgørelser steget fra otte procent til 20 procent i 2008 - altså rundt regnet to en halv gang så meget. Det er hovedsagelig den lettere del altså butikstyveri, men desværre også når vi ser på voldskriminaliteten. Fra et forsvindende lavt niveau på tre procent i 1980 står der nu en kvinde bag hver tiende voldsforbrydelse i 2008.

Så et opråb fra min side til alle kvinder er : Tag dig sammen og kæmp for en ligeberettigelse som vi kan være stolt af som kvinde og lad mændende om alle taber sagerne, så meget behøver vi nemlig heller ikke ha ligeberettigelse.

Dialog og tørklæder.

Da jeg sidate søndag havde en dialog med flere indvandrer drenge og piger kom snakken ind på tørklæder, samt at jeg er imod at kvinder går med tørklæde i det offentlige rum. En af drengene sagde til mig at de gik ind for tørklædet da håret ellers ville ægge manden og havde en seksuel tiltrækning, der så gjorde at kvinder udsatte sig selv for voldtægt. Ved siden af stod netop en del af de tørklæde ramte piger og de så meget tilfredse ud med hans udsagn. Da jeg så spurgte vedkommende dreng om han da hvis pigen tog tørklædet af ville kaste sig over hende og voldtage hende. Udbrød han da klart “nej, ikke jeg-  men en anden mand” . Jeg spurgte ham så” hvorfor skal pigen starffes når det er manden der gør noget forkert” ?

Jeg så et glimt i den ene piges øjne, det glimt, gav mig et håb for at kommunikation og dialog vil kunne få en del af disse piger til at kæmpe for deres ret. Drengen kunne nemlig ikke argumentere imod eller forklare hvorfor pigen skal dække håret for ikke at blive voldtaget af en mand der har et problem.

Jeg mødte en del piger/kvinder som stolt kom og proklamerede at de da selv havde valgt at have deres tørklæde på. To søstre kom hvor af den ene var tørklæde ramt og den anden lidt yngre pige havde ikke. “Se vi har selv valgt” sagde pigerne - hvoraf jeg udbrød. “Hold kæft hvor er du en stærk pige at du tør at bryde med din kultur. Det viser at du er en stærk kvinde der tør stå imod, samt at du nu ikke er med til at undertrykke de kvinder som ikke selv vælger det, og som vi møder mange af på vores kvindekrisecentrer” sagde jeg til pigen med det smukke sorte hår. Igen mødte jeg et kort sekund et blik, som fortalte mig at det er vigtigt at vi går ud og taler vores sag, men også gør det på en måde hvor vi kan komme i en god dialog med både piger og drenge, kvinder og mænd.

Det er et stort stykke arbejde og jeg håber at rigtig mange ville gå med og gøre det samme, for hver dag der går ser vi flere og flere unge kvinder som flygter fra deres familie for at undgå overgreb, men det tyder også på at flere og flere gør op med deres kultur. Sørgeligt er det bare at deres familie istedet jager dem på flugt.

Må vi nu heller ikke hedde hvad vi vil ?

I disse dage diskuteres sagen om at sangerinden Medina blev overdynget med æg mm af en flok indvandrer drenge blot pågrund af hendes navn samt at hun viste bar hud. Nu må vi fandme til snart at sætte de muslimske hankøn på plads som tror at man bare kan komme til et kristent land og så bestemme hvordan vi som kvinder skal klæde samt også nu hvad vi må hedde. Hvis de drenge ikke kan lide at se det de gør eller høre hvad de hører, så bør de rejse langt herfra, for vi skal ikke finde os i at de prøver at forme os efter deres forgodt befindende.
Med de trusler om at komme efter hende igen bør vi alle stille os sammen og fortælle at dette finder vi os ikke i her i Danmark.
Vi kvinder vil hedde hvad vi har lyst til og vise så megen hud som vi orker, det gør os til frie og glade mennesker.

Forældreansvarsloven stavnsbinder kvinder med voldelige eksmænd.

Alene navnet på loven siger det hele. Hovedfokus er ikke på barnet, men på at barnet har to forældre, så er spørgsmålet bare hvad loven lige handler om: barnets ret til to forældre eller forældrenes ret til barnet ?
Tv programmet Kontant satte i går fokus på forældreansvarsloven og på 3 familier, hvor “børnedelingen” bestemt ikke var vellykket. I min verden burde det være klokkeklart, at voldelige mænd eller som på anden måde er psykisk ustabile, ikke burde tildeles forældremyndighed. Det burde slet ikke være til diskussion. Hvis barnet ligefrem frygter at komme hjem til faren , som det sås i programmet (eller moderen hvis det nu var tilfældet), så skal det ikke gennemtvinges for enhver pris.
Jeg siger ikke, at de ikke må se barnet, men er helt uforstående overfor, at sådanne sager kan trækkes så meget i langdrag, hvis manden tydeligvis ikke er tilregnelig. Ikke nok med at det går udover børnene, som man så i programmet, grædende ikke ville med faren, men det stavnsbinder også kvinderne, fordi de hele tiden skal konfronteres og kriges med en mand, som måske har været voldelig over for dem, da de var i forholdet. “Du ved, hvad der sker med din mor, hvis du ikke følger med ”, truede en af fædrene barnet i programmet. D.v.s. det mønster, som de havde i parforholdet og som kvinden måske har flygtet fra, stadig fortsætter nu bare med verbal vold og trusler.
Når dette er sagt, vil jeg så også sige, at jeg er stor tilhænger af barnets ret til begge forældre og min egen opfordring er også, hvis man kan - så samarbejd, men loven imødekommer i virkeligheden også kun dem, som kan. I de tilfælde hvor samarbejde er umuligt, må man altså gribe tingene an på en anden måde, end at stå med en lov i hånden der siger; I skal.
Jeg har fuld forståelse for, hvis sådanne sager er svære at behandle, for det kan være svært for udenforstående at gennemskue om der er tale om beskyldninger eller sandheder, når ord som psykopat o.s.v. nævnes i flæng. Stadig vil jeg sige, er der beviselig vold, psykisk ustabilitet og hvor barnet frygter forælderen eller bare mistanke herom om vold eller lign. , så skal barnet beskyttes, og det skal gøres hurtigt og ikke med en årelang sagsbehandling.

http://www.dr.dk/DR1/kontant/2010/06/01131824.htm

Anmeldelse: Sex and the city 2 er bedre (og mere modig) end nogensinde.

(advarsel: flere af filmens scener og temaer vil blive nævnt i dette indlæg).

Filmen SATC 2 får anmelderhug af amerikansk presse og bliver bl.a. beskyldt for at være antimuslimsk. Jeg vil sige, at SATC 2 mod min forventning endelig og overraskende går et spadestik dybere i debatten af kvindelige frihedsværdier og dermed er meget antimandschauvinistisk.  SATC handler ikke længere kun om en længsel efter dyrere designersko, platoniske forhold og singleliv. Det var frigørende i 1990´erne, hvor SATC banede vejen for at singlelivet for vestlige kvinder fik en mere accepteret status (kvinder kunne ønske sig en mand, men behøvede ikke en for at have et godt liv)  og sex, blev et mere udbredt samtaleemne blandt kvinder. Alt dette er opnået og nu lever vi i en anden tid.

SATC 2 har omdrejningspunkt i det “nye” mellemøsten, som Abu Dhabi repræsenterer (filmen er dog optaget i Marokko), og sætter bl.a spørgsmålstegn om de muslimske kvinders seksuelle frihed. SATC 2 indeholder bl.a. en debat om burkaer og niqab´er, og SATC´s hovedperson Carrie funderer meget over det upraktiske i disse beklædninger, hvis man f.eks. noget så simpelt fik lyst til at spise pomfritter! Hun bærer over med tørklæderne men ikke med burkaen, hvorimod Samantha med himmelvendte øjne (ikke overraskende, når man kender denne figur) ikke forstår nogen af delene. Således er flere holdninger repræsenteret og dermed et godt oplæg til yderligere diskussion i verdenen, og måske også for de kvinder der normalt ikke (tør) blande sig i denne debat!
Samantha bliver i SATC 2 kvinders seksuelle frihedshelt,  bl.a. da hun bliver beskyldt for at have stjålet sin taske og den bliver flået i, så alt indhold falder ud bl.a. bunkevis af kondomer, og alle de omkringstående lokale muslimske mænd med fordømmende øjne ser på hende. Hun får da et hysterisk anfald, knytter næverne og laver bollebevægelser med underlivet, mens hun skriger: JA; JEG HAR SEX.
Der bliver i øvrigt konkluderet meget fint senere hen i filmen, at kvinder trods tværkulturelle og religiøse forskelligheder har meget mere tilfælles end bare lige, og på den måde bliver der fokuseret på fællesnævnerne mellem kvinder.

Filmen tager også andre gode emner op bl.a. kvinders dilemma med at være stærke i forretningsmæssige sammenhænge og om hvordan det af mænd ikke altid er velset (min chefs problem var ikke at jeg ville sige noget, men mere det, at jeg havde noget at sige, siger den altid ambitiøse Miranda) og et andet måske mere tabubelagt emne berøres også, nemlig hvis kvinder ønsker en lille pause fra sin familie (mand og endnu mere tabubelagt børn).

Alt i alt vil jeg sige SATC 2 er bedre end nogensinde, og er dermed uenig med de amerikanske kritikere. Hvis man kun længes efter at høre tidens mest succesfulde navne på skodesignere o.s.v og få indblik i tidens modetrends, bliver man skuffet. Let og elegant sniger SATC  2 sig uden om at nævne al for mange navne som Jimmy Choo osv, og det handler ikke længere om jagten på det næste designerkøb. Stadig kommerciel med forkærlighed for designervarer, Ja. Stadig moderigtig, Ja. Stadig ekstravagant ingen tvivl om det. Men i en finanskrisetid har folkene bag SATC nok indset, at det ikke er nok, og det har måske tvunget SATC 2 ud i et mere modigt terræn!

Premiere i biograferne 3. Juni 2010.
(SATC 2 er i øvrigt forbudt i Abu Dhabi)

http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/film/article1351928.ece
http://www.berlingske.dk/kultur/sex-and-city-2-faar-kniven

Forkvinde Liselott Blixt